- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
276

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Opdragelse i Oldkirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276 Rigskirken

til de kristne Forældre-3 samvittighedsfulde Omhu og formaner sdem til at lade
sin opdragende Kjærlighed aabenbare sig ien Tugt, der er gjennemtrængt af Sagt-
modighed og Mildhed, medens det sætter Lydighed mod Forældrene som det kristne
Barns Grundpligt (Ef. 6, 1—4). Det er kun undtagelsesvis, at de hellige For-
sattere berører det pædagogiske Omraade og derved kommer til at udtale pædagogiske
Grundsætninger, t. Eks., hvor der tales om Forskjelmellem den stærke Føde og Melken·

Det var især den kristne Husmoder, som havde at sørge for sine Børns,
især Døtrenes Opdragelse. Sønnerne havde i de rige Familier deres egen Opdrager
eller Pædagog. Døtrene blev vel for det meste underviste i Gynæceerne eller
Fruestuernez thi neppe blev de i Romerstatens senere Tid under Keiserne, saaledes
som i Republikens Dage, sendte i de offentlige Skoler. Deres Mødre, Ammer og
blandt Ternerne de, som selv havde nogen Dannelse, var deres Lærerinder; maaske
ogsaa Pædagogen underviste dem, ifald man havde Tillid til ham. Moderens Sag
var det da at indprente dem Kjærlighed til Kristendommen, og var det allerede ved-
taget i Forveien, at enten alle Børnene eller i det mindste Døtrene skulde opdrages i
Moderens Tro, saa blev Undervisningen heri vel fornemmelig besørget af Kirkens
Diakonisser. Et Eksempel paa en god kristelig Opdragelse, som saaledes var meddelt
i Forældrenes Hus, har vi i Perpetua (s 202), hvis rørende Martyrakter endnu
er til. Potamiæna, Martyr i Alexandrien under Septimius Severus 202,
sees ogsaa at have faaet en amhyggelig kristelig Opdragelse, og Martyrakterne kan
opvise mange lignende Eksempler De blandede Ægteskaber mellem en Kristen og
en Hedning maatte nødvendig lægge store Hindringer iveien for den kristelige Op-
dragelse, som vi ser med Augustin, selv om Moderen var en slig fremragende dygtig
Kvinde som Monica. Kirkefædrene udtalte sig derfor skarpt mod saadanne Ægte-
skaber, ja selv Kirkemøder søgte at sætte en Stopper for dem; nogle af dem synes
dog at have været lykkelige.

De mange berømte og høit dannede kristelige Kvinder i Oldtiden peger tilbage
paa et kristeligt Familielivs store Betydning og viser, hvilken omhyggelig Opdragelse
de maa have faaet. Origenes’s Forældre kan nævnes som Monstre paa kristelige
Opdragere i Martyrtiden og blandt det næste Tidsrums Kvinder den fromme
Anthusa (f 374), der fostrede den berømte Johannes Chrysostomus Ma-
krina, Farmoder, og Gmmelina,Moder til Basilius den Store og Gregor
af Nyssa, samt Nonna (s 380), Gregor af Nazianz’s Moder. Jdenne For-
bindelse maa ogsaa nævnes Monica (s 387), hvis Opdragelse og Forbønner Søn-
nen Augustin, næst Gud, skyldte, hvad han blev. Men af flere Kirkescedres
Historie sees, at mange kristelige Forældre ikke døbte sine Børn, men kun indviede
dem til Herren ved Korsets Tegn for at foretage Daaben paa et senere Tidspunkt,
naar større Modenhed og aandelig Forstand var indtraadt. Dette var et stort og
skjæbnesvangert Misgreb ogsaa med Hensyn til Opdragelsen Augustin, der selv
ikke var dødt som Barn, klager senere bittert herover og siger, at hvis dette var
·skeet, troede han sikkert, at han var bleven beskyttet mod sin Ungdoms mange For-
vildelser og Synder. — KristeligeBørneskoler fandtes ikke i Oldtiden. For dem, som
ønskede en videre Uddannelse end den, Hjemmet og Privatlærere kunde byde. gaves
der Anledning til at faa en saadan hos Tidens berømte Kirkelærere eller Biskoper,
men især paa de bekjendte Kateketskoler, hvoraf der i Regelen fandtes eni
hver større By. Mest berømt var dog den i Alexandrien, grundlagt af Pan-
tænus (s 202) og Clemens (s 220); blandt sine berømte Lærere havde den
Mænd som Origenes(1L 254) og Didymus den Blinde (—s 395). Disse
Anstalter var dog især lagt an paa at uddanne Kirkens Lærere, altsaa et Slags
Presteskoler· For at faa Del i den rent humane Dannelse besøgte mange Kristnes
Børn de hedenske Skoler, blandt hvilke den i Athen, Alexandrien, Antiokien
og Rom stod i Ry. Mange af Kirkens største Lærere som Justinus Martyr,
Tertullian, Jrenæus, Origenes, Athanasius, de tre store Cappadocier,
Chrysostomus og Augustin, har i disse faaet sin egentlige Lærdom, men flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free