Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Kirkeforfatning - Helligdage og Fester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkeforfatiiingen» 259
Bodfærdighedstegn· Senere optoges den af Munke som Udtryk for deres strænge,
afholdende Liv og trængte saa ind blandt den egentlige Geistlighed. Tonsura
Pauli bestod i, at hele Haaret barberedes væk; den brugtes i Østen. Tonsura
Petri derimod var almindelig i Vesten; de, som anlagde denne, nøiedes med
at rage Jssen, da de vilde, at den tilbageblevne Haarkrans skulde minde om Kristi
Tornekrone. Paa Synoden i Elvira blev der reist Krav paa, at Presterne skulde
leve i ugift Stand, men dette gik ikke igjennem, da det mødte stærk Modstand af
Asketen og Bekjenderen Pafnutius. De ivrigste var imod, at Prester giftede sig
efter Ordinationen, men Kirken taalte dog, at mange Bisper var gifte.
Alle vigtige Sager blev afgjort paa Kirkemøderne. Mærkelige Provinssynoder
holdtes t. Eks. i Rom Aar 262, i Elvira 305, i Hippo 393, i Toledo 589
o. s. v. J Oldkirken blev der holdt sex økumeniske eller almindelige Møder, det
første i Nicæa Aar 325, det andet i Konstantinopel 381, det tredie i Efesus
431, det fjerde i Chalcedon 451, det femte i Konstantinopel 553, det sjette
fammesteds 680. Disse Møders Beslutninger blev Lov for Kirkens Lære, Forfat-
ning og Gudstjeneste. De var Kirkens Høiesteret i Oldtiden og et af de vigtigste
og mest karakteristiske Led i Kirkeordningen.
Helligdag-: og Festen
«’« irkeaarets Ordning faar i dette Tidsrum sin Afslutniiig. De gamle he-
;»«,-s denske Navne paa Ugedagene søgte Kirken at forvandle, men dette lykkedes
kun tildels. Af Ugekredsen fremgik Kirkeaaret; Søndagen, Solens Dag,
———— dannede Paaskedagen. De kristelige Vagtdage, Onsdag og Fredag,
mindede hver Uge om Kristi Lidelse; til disse svarer de nærmeste Uger før Paasken
Quadragesimalfasten, der peger hen paa Jesu Faste i 40 Dage i Ørkenen
Men Søndagene blev sraregnede som Glædesdage. Gregor den Store ordnede
disse Forholde i Vesten. Fasten begyndte paa Askeonsdag d. e. første
Onsdag efter Fastelavnssøndag J Fasten skulde man spise blot en Gang om
Dagen, efter Solnedgang, og det blot hvid Mad, Melkemad og Fisk. Dagen før
Askeonsdag kaldtes hos os Feittysdagr, der svarede til Carnevale i de
romerske Lande. Forud for de syv Fasteuger lagde Gregor to Ugers Faste for
Geistligheden (Septuagesima og Sexagesima). Allerede da indtraadte tempus
olausum eller den lukkede Tid med Septuagesima; den kaldtes saa, fordi da
maatte man ikke holde noget Bryllup. Nat til Paaskesøndag feiredes Vigilien,
der er Navnet paa den natlige Fest, som holdtes før de store Høitidsdage. J Paa-
skevigilien troede man, at Kristus skulde komme igjen til Dom. Med denne
Fest sluttede Paaskefasten. Paa den ottende Dag efter feiredes Octaven (d. e.
den·ottende). Paaskeriden ansaaes at række lige til Kristi Himmelfartsdag.
Pintsen kaldtes hos os i Folkesproget »Kvitsundag«, et Ord, som oprindelig
stammer fra England· .
. Jul, der oprindelig er Navnet paa en hedensk Fest, feiredes allerede i det
tredie Aarhundrede De forskjellige Momenter i Epifaniafesten gik op i Jesu
Kristi Aabenbarelse for Menneskene, først hans Fødsel, saa hans Daab, saa hans
Aabenbarelse for de hellige tre Konger og for Hedningerne. Dagen fik siden Navn
I Hellig tre Kongers Dag. At de tre Vise var Konger siges først af
Dertulliam der finder det ud af Salmen 72, 10. At de var tre sluttedes senere
af de tre Gaver: Guld, Røgelse og Myrrha. Omkring Aar 700 ved Beda den
Ærværdige endog deres Navne: Caspar, Melchior og Balthasar. Disse Navne
troedes i Middelalderen at eie en overordentlig Kraft, hvorfor de anvendtes i
Hekseformularer.
· Julens Octave eller ottende Dag er Nytaarsdag Den omtales allerede
i det tredie Aarhundrede som Kristi Omskjærelses Fest. Kirken bestemte, at den skulde
være Fasted ag, fordi Hedningerne seirede den med Lystighed.
17W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
