Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Justinianus den Første og Hedenskabets Undergang - Kristendommens Udbredelse i Asien og Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Justinianus den første og Hedenskabets Undergang. 251
Paa afsides Steder i Gallien og Syditallien tilbad man Guderne langt ned
i det sjette Aarhundrede og paa Sicilien og Korsika endnu hundrede Aar senere.
Og endnu meget længere ned i Tiden levede Hedenskabet som Overtro blandt Folket;
kristelige og hedenske Forestillinger blandede sig med hverandre; selv Biskoper brugte
hyppig i sine Digte Billeder hentede fra den gamle hedenske Gudelære. Ja man
mener endog,— at Julegaverne, Fastelavnslegene, Fastekringlerne,Kyndelsmisse o. s. v.
er af hedensk Oprindelse.
Ved Siden af denne Udryddelseskrig mod Hedenskabet gjorde Justinian meget
for Kirken. Han gav en Række Troeslove, der dog langtfra altid er at rose;
Kjætteri bliver saaledes i disse stemplet som Forbrydelse, og han befaler, at alle,
som endnu ei har modtaget Daaben, skal lade sig undervise i den kristne Religion.
Han interesserede sig for Kunsten og byggede bare i Konstantin op el 25 Kirker
og blandt disse den navngjetne Sofiakirke, der ved sin Fuldendelse var saa
smuk, at han selv i stolt Glæde skal have udraabt: »O, Salomo, jeg har
overtruffet dig!« Og Historiefkriveren Procopius fortæller, at der ikke var
nogen By i Justinians Lande, uden at han havde opført en prægtig Bygning
der. Det mærkelige Katharinakloster paa Sinai (se 17l) er ogsaa grundlagt
af ham. Efter næsten 39 Aars dygtig Regjering døde Justinian temmelig
pludselig i Aaret 565 uden at efterlade sig Børn; efter hans Død sank Riget
hurtig i Magt og Anseelse.
Kristendommens kldbredelse i Ksien og Kfrilia
Z Afissionsvirksomheden fortsattes i dette Tidsrum med stor Kraft og bar
i rig Frugt. Keiser Konstantius sendte en Arianer ved Navn Theo-
filus til Arabien for at udbrede Kristendommen blandt Hamyarerne.
–— Denne Mission havde i Begyndelsen stor Fremgang, men senere blev de
kristne Menigheder der undertrykte. J det nypersiske Rige var Evangeliet
ved Begyndelsen af det fjerde Aarhundrede vidt udbredt. Da man mærkede, at de
forhadte Romere bekjendte sig til den kristne Tro, blev Fanatismen ægget, og en For-
følgelse, brød« løs i 343 og varede lige til Kongens Død i Aar 381. Den gamle
ærværdige Simeon, Bifkop af Selevcia-Ktesifon, Hovedstaden i Riget, blev den
første Martyr; mange Kristne af alle Stænder delte hans Skjæbne Fra sidstnævnte
Aar og indtil 414 fik de Kristne være i Fred, ja Kongen var endog gunstig stemt
mod dem. Bifkop Marutas af Tagrit eiede hans Fortrolighed og bidrog meget
til, at lysere og lettere Dage oprandt for de Kristne. Men da Biskop Abdas af
Susa egenmcegtig lod nedrive et persisledtempel, begyndte en ny Forfølgelse, hvori
mange Troende fandt sin Død under forfærdelige Kvaler· Kristendommen gav nye
og herlige Beviser paa, at dens sande Bekjendere eier den Tro, som overvinder
Verden. Ved en seierrig Krig mod den da regjerende Konge gjorde Keiser Theo-
dosius d en anden i Aaret 422 Ende paa disse Grusomheder.
· J Armenien havde Guds Ord faaet Indgang i Martyrtiden. Ved Slut-
ningen af det tredie Aarhundrede blev Evangeliet videre udbredt her ved Gregorius
der fik Hædersnavnet »Oplyseren«, fordi han ved sin Virksomhed havde udbredt
det sande Lys i de Egne, hvor Jldtilbedelsen hidtil havde været almindelig. Han
vandt Kong Tiridates for Kristendommen, og dennes Eksempel blev fulgt af de
mest anseede Stormænd og største Delen af Folket. Gregorius blev i 302 indviet
til Patriark over den armeniske Kirke. Han var gift og havde flere Sønner;
en af dem ved Navn Aristax var tilstede ved Kirkemødet i Nicæa; senere blev
han ·Faderens Eftermand. Til stor Velsignelse virkede ogsaa Nerses, der var
Patriark fra 360 til 390, og hans Søn Sahak den Store samt dennes Med-
hjælper og Efterfølger ·Mesrob (s 441). Sahak (Jsak) blev 388 Patriork af
Kosrov og var den sidste af Georg Oplyserens Slægt. Han ordnede Guds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
