- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
189

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Det kristelige Familieliv - Træk af det religiøse og sædelige Liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Træk af det religiøse og sædelige Liv. 189

i Husene og sang Kjærlighedsviser istedetfor Salmer.« J det hedenske Hus, hvor
Konen var Kristen, saa det sikkerlig ikke bedre ud end der, hvor hele Familien
bekjendte sig til Kristendommen Det er indlysende, at saadanne Kristne ikke holdt
Stand i Forfølgelses- og Trængselstider, men fornægtede Kristus i Farens Stund.

Træk af det religiøse og sædelige Liv.

Jf de Kristnes Liv ved Begyndelsen af det andet Aarhundrede har den
:? ukjendte Forfatter af Brev et til Diognet givet en tiltalende Skildring
; (se foran Side 113). Den store nordafrikanske Kirkelcerer Tertullian,

LT ———— der virkede ved Slutningen af det andet og Begyndelsen af det
tredie Aarhundrede, skriver Aar 199 i sin Apologi følgende herom: »Vi er et
Legeme med Hensyn til vor religiøse Erkjendelse, vor guddommelige Leveregel og
vort fælles Haab. Vi kommer sammen i Menighedsforfamlingen, forat vi bedende
til Gud som en sluttet Skare kan omringe ham med vore Bønner. Denne Vold er
Gud velbehagelig. Vi beder ogsaa for Keiserne, for deres Tjenere og for Myndig-
heder, for Verdens Skjæbne, om en fredelig Tilstand, om Udsættelse af den sidste
Tid. Vi samles for at betragte de hellige Skrifter, eftersom de forhaandenværende
Tiders Beskaffenhed tvinger til at indskjærpe eller paaminde om noget. Sikkert er
det, at vi nærer vor Tro med de hellige Ord, løfter Haabet, styrker Tilliden, og
ikke mindre befæste vi Moralen ved at indskjærpe forskjellige Forskrifter

Ved samme Leilighed finder ogsaa Opmuntringer, Jrettescettelser og guddommelig
Tugt Sted. Der dømmes nemlig ogsaa med stort Alvor, som det maa ske blandt
Folk, som ved forvist, at Gud ser dem, og det er den høieste Afspeiling af den
tilkommende Dom, naar en har forsyndet sig saaledes, at han udelukkes fra Del-
agtighed i Bønnen og Sammenkomsten og alt helligt Samkvem· Forsædet fører
prøvede LEldste, der har opnaaet den Ære ikke for Betaling, men ved andres
Vidnesbyrd; thi intet, som hører Gud til, kan erholdes for Betaling. Og om der
ogsaa er etslags Kasse, saa dannes den ikke af noget Beløb som til Betaling for
en kjøbt Religion. Enhver bringer der sin Skjærv paa en Dag i hver Maaned
eller, naar han vil, og om han vil, og om han kan. Thi ingen tvinges, men han
giver frivillig fit Bidrag. Dette er ligesom Fromhedens betroede Gods. Thi
intet deraf forbruges til Gjestebud eller Drikkelag eller til afskyelige Fraadserier,
men til Fattiges Underhold og Begravelse, til Drenge sog Piger uden Penge og
uden Forældre, til gamle Folk, som ikke længere kunne komme af Huset, ligesaa
til Skibbrudne, og dersom nogen befinder sig ved Bjergværkerne, paa Øer eller i
Fængsler, kun at det er for Guds Menigheds Skyld, bliver de forsørgede af sine
Troesforvandte.

Men netop detslags Kjærlighedsbevisning brændemærker os allermest i manges
Øine Se, siger de, hvorledes de elsker hverandre indbyrdes —— thi selv hader de
(nemlig Hedningerne) hverandre indbyrdes ——— og hvorledes de er rede til at dø for
hverandre — thi selv er de (Hedningerne) mere rede til at dræbe hverandre. Men
ogsaa det, at vi betegner hverandre med Brodernavnet, haaner de ikke af nogen
anden Grund, skulde jeg tro, end fordi blandt dem selv ethvert Navn, der betegner
Blodsforvandtskad er fremhyklet iForestillelse. Men vi er ogsaa Eders Brødre efter
vor fælles Moder Naturens Ret, omendskjønt J er kun altfor lidet Mennesker, fordi
J er slette Brødre Men med hvormeget større Ret kaldes og ansees de for Brødre,
som»har lært at kjende en Fader, nemlig Gud, som har inddrukket en og den samme
Helligheds Aand, som fra det samme Dyb af Uvidenhed er opvaagnede til det
ene og samme Sandhedslys Men maaske det er derfor, vi ansees for mindre ægte
Brødre,·fordi ingen Tragedie udraaber vort Broderskab, eller ogsaa fordi vi er
Brødre— i Henseende til Familieformuen, som hos Eder næsten opløser Broderskabet.
Vi altsaa, som er forenede i Sind og Sjæl, tager ikke i Betænkning at være fælles




i—-—— -———-.
s « ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free