Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De Kristnes Trængsler under Markus Aurelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Kristnes Trængsler under Markus Aurelius. 119
udmærkede sig ved Mildhed og Retfærdighed De Kristne fik dog ikke nyde godt
deraf. For den grublende Filosof og den overtroiske Hedning, der var en ivrig Til-
beder af de nationale Guder, »var Martyrernes Frimodighed iBekjendelsen og Fr·ei-
dighed i Døden et uforstaaeligt Sværmeri, en stivsindet Haardnakkethed, et utækkeligt
Praleri.« Han er igrunden den første romerske Keiser, som kan siges at have næret
en bevidst Uvilje mod Kristeiidommen Hertil kom, at Riget i hans Dage blev haardt
hjemsøgt af Hungersnød, Pest, Oversvømmelser og Jndfald af vilde Nabofolk. Det
er derfor let forstaaeligt, at de Kristne under hans Regjering havde svære Trængslerz
Historien beretter ogsaa om, at Martyrernes Blod flød baade iHovedstaden og·—i
Provinserne. Trajans Lovbud blev hævdet med Strenghed. Den samtidige
Melito af Sardes (f 170) skriver: »Aldrig før er de Gudfrygtige saaledes blevne
forfulgte som nu, da de over hele Asteningen Fred nyder ifølge en Anordning,
hvilken uforfkammede Anklagere og Enhver, hvis Fingre klø efter fremmed Gods,
bruger til Skalkeskjul for de aabenbare Voldsomheder, de begaar, idet de Dag og
Nat udplyndrer de uskyldige Kristne."
Af et Brev fra Biskop Dionysius i Korinth (ea. 170) sees, at der nylig
havde været en Forfølgelse iAthen, samt at Menighedens Biskop Publius dengang
led Vidnedøden. J Rom beseglede Justinus
Martyr og flere Kristne sin Tro med sit Blod,
rimeligvis anklagede for Øvrigheden af den kyniske
Filosof Crescens, som Justinus i sit andet For-
svarsskrift for Kristendommen omtaler som sin bitre
Fiende. Af andre Martyrer i Rom under denne
Keisers Regjering nævnes ogsaa den hellige Felici-
tas og syv mandlige Blodvidner, der Alle paa en
herlig Maade led Døden for Krifti Navns Skyld.
Værst rasede dog Forfølgelsen iSydfrankrige iAaret
177. Denne var uden Tvil den aller blodigste For-
følgelse før De cius, og den gamle Beretning derom
er saa gribende, at der er blevet sagt, at »den lige-
som drypper af Blod.« Fire Forsvarsskrifter for de
Kristne blev i Anledning af disse Forfølgelser over-
rakte Keiseren nemlig af Miltiades, Athenagoras
(ea»177),Apollinaris og Melito af Sardes.
De taler med Varme de Kristnes Sag og tilbage-
viser Beskyldningerne mod dem. Athen a gora s skri-
ver: ,,Undersaatterne i dit uhyre Rige, ophøiede
Hersker, har forskjellige Sædet og Love. Jngen Be-
faling fra dig, ingen—Trudsel forbyder dem frit at .
følge deres Forfædres Skikke, selv om de skulde være Markus Uurelms·
latterlige. Endog Ægypterne kan tilbede Katte, Krokodiller, Slanger og Hunde-
Saavel du som Lovene erklærer den for ugudelig, der ikke antager nogen Gud, og
J tillader, at Enhver maa dyrke den Gud, han har valgt sig, forat han kan holdes
fra det Onde af Frygt for Guddommen. Hvorfor skal der da gjøres en Undtagelse
med de Kristne alene? Hvorfor skal de alene være udelukkede fra den almindelige
Fred, Verden skylder dig?«
Med Hensyn til Beskyldningerne mod de Kristne skriver samme Forfatter bl. A.
»Jeg ved, at vi forud er retfærdiggjorte for dig ved det, jeg allerede har anført.
Du maa tro, at disse Mennesker, hvis Blik altid er fæstet paa Gud som Rettesnoren
for det Gode, for at de kan blive hellige og ulastelige, vil undgaa endogsaa blot
Tanken om en Forbrydelse Havde vi kun Tro paa dette Liv, kunde man mistænke
os for, at vi tjente Kjød og Blod, Gjerrighed eller de lavere Begjærligheder; men
vi ved, at vi Nat som Dag har Gud til Vidne paa vore Ord og Tanker: vi ved,
at han er Lys, og at han kjender vort Hjertes Hemmeligheder. Vi tror, at efter
dette jordiske Liv begynder for os enten et bedre Liv eller et usaligt Liv i Helvedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
