Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Ignatius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 0 8 Kristenforfolgelsernes Tid.
Kristus Men dette Liv, som har sit Toppunkti Kjærligheden, findes i Kirken.
Menigheden,«der er forenet ved dette Liv, hariBiskoppen Udtrykket for denne Enhed.
Ligesom nu i Kirken Enheden er en baade aandelig og legemlig, saaledes er ogsaa i
Jesus Kristusdet Aandelige og Legemlige, det Guddommelige og det Menneskelige forenet.
Deraf J«gnatius’s Kamp mod Doketerne, som holdt Kristi Legeme blot for et Skin.«
. Vi vil nedenfor anføre nogle karakteristiske Uddrag af disse mærkelige Breve.
»Tilstopper Eders Øren,« skriver han, ,,for Enhver, som vil lære Eder noget Andet
end Jesus, der i Sandhed er født af Davids Slægt af Maria, i Sandhed levede
og led, i Sandhed korsfæstedes og døde, i Sandhed opstod fra de Døde. Skulde
han kun tilsyneladende have lidt, som nogle ugudelige Mennesker (Doketerne)paastaa,
saa har de selv heller ikke andet end et Skinliv.« Det lader til, at der i Lilleasien
havde dannet sig smaa Samfund inden Menighederne til Nydelse af Nadveren. Mod
dem advarer han og siger: »Farer ikke vild mine Brødre. Naar en følger en
Sekterer, saa arver han ikke Guds Rige . . . Lad det altsaa være Eder magt-
paaliggende at have en Nadvere, thi (der er kun) et vor Herres Jesu Kristi Legeme-
og tin Kalk til Forening med hans Blod; St Alter, ligesom en Biskop samt de
Ældstes Raad og Diakonerne, mine Medtjenere, paa det at hvad J end gjøre, maa
J gjøre det overensstemmende med Gud.« Paa flere Steder advarer han mod
Branglcerernes separatistiske Væsen. »Jngen bedrage sig! Ogsaa de himmelske
Magter og Englenes Majeftæter og de synlige og usynlige Fyrster, naar de ikke
tror paa Kristi Blod, da hjemfalder de til Dommen. Hvo, som kan fatte det, han
fatte det! Den (høie) Stilling opblæse ingen! Thi det Hele (hvorpaa det kommer
an) er Tro og Kjærlighed, det Bedste af alle Ting. Men lær dem at kjende, der
tror (og lærer) anderledes med Hensyn til Jesu Kristi Naade, der er kommen ind til
os, hvor modsatte de er det guddommelige Sindelag. Om Kjærlighed bekymrer de
sig ikke, ikke om en Enke, ikke om en Faderløs, ikke om en Trængende, ikke om en
bunden eller fri, ikke om han hungrer eller tørster· De holder sig fjernt fra Nadvere
og Bønnegudstjeneste, fordi de ikke bekjender, at Naademaaltidet er vor Herres Jesu
Kristi Kjød, der led for vore Synder, som Faderen paa Grund af sin Godhed
opvakte. De, som saaledes modsiger Guds Gave, gaar tilgrunde paa Grund af deres
Strid. Det vilde være bedre for dem at holde Kjærlighedens Maaltid (hos Jgnatius
endnu ensbetydende med Nadver), paa det at ogsaa de kunde opstaa.«
Paa flere Steder kommer Anskuelser frem om det kirkelige Embede, hvilke
varsler om den senere Katholicisme’ Han skriver: »Adlyder Biskoppen og Pres-
byterne med udelt Hjerte brydende kit Brød, hvilket er Udødelighedens Lægemiddel,
Modgift for ikke at dø, men at leve evindelig i Kristus Jesus . . . Det sømmer sig
altsaa at holde sig borte fra slige (Separatifterne) og hverken privat eller offentlig
at tale om dem, derimod at holde sig til Profeterne, men især til Evangeliet, hvori
Kristi Lidelse forkyndes og Opstandelsen er fuldkommet (opfyldt). Men flyr Adskil-
lelserne som Begyndelsen til alt Ondt. Følger alle Biskoppen, ligesom Jesus Kristus
(følger) Faderen og Presbyteriet Apostlerne; men ærer Diakonerne som Guds Bud.
Jngen skal uafhængig af Biskoppen fuldbyrde nogensomhelst Handling, der ved-
kommer Menigheden. Den Nadvere maa gjælde som tilforladelig, der finder Sted
under Biskoppens Ledelse, eller hvem han paalægger det. Hvor Biskoppen viser sig,
der skal Menigheden være, ligesom hvor Jesus Kristus er, der er den hellige almin-
delige Kirke. Det er ikke tilladt at døbe uden Biskoppen eller høitideligholde Nad-
veren; hvad hin finder godt, det er ogsaa Gud velbehageligt, paa det at alt, hvad
der gjøres, maa være sikkert og tilforladeligt . . . Hvo, som gjør noget uden Biskop-
pens Vidende, tjener Djævelen.«
Til Polykarp, dengang ung Biskop i Smyrna, skriver han: »Vær aarvaagen
som en Guds Stridsmand! Kampens Løn er Uforkrænkelighed og Udødelighed Hold
fast ved Sandheden som en Ambolt, man smeder paal Det er Bevis paa en Kjæmpe»
at faa Slag og at seire. Vi maa først og fremst taale alt for Guds Skyld, for at
han skal taale os. Lad din Nidkjcerhed voksel Lær at agte paa Tiderne.« Og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
