Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Trajan - Ignatius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Kristeusorsolgelfernes Tid.
et Tilflugtssted, medens Krigsstormene rasede. Efterat Guds Straffedom over Jsrael
var fuldført, bosatte Menigheden sig atter i Jerusalem. Fra sin Tilbagekomst synes
den at have nydt en forholdsvis stille Ro. Det maa dog antages, at de vantro
Jøder ved enhver Leilighed lagde sit Had for Dagen. Det ledede endelig til, at de
anklagede Simon, som dengang siges at have været 120 Aar gammel. De beskyldte
ham baade for at være en Kristen og en Gfterkommer af David. Saa blev da
denne ærværdige Olding bragt for den romerske Statholder. Flere Dage i Rad ud-
holdt han pinligt Forhor og bekjendte frimodig Jesus Kristns Selv Statholderen
forbausedes over en saadan Standhaftighed af en gammel Mand, men kunde dog ikke
bevæges til Medlidenhed. Endelig blev han korsfæstet og beseglede saaledes sin Tro
paa Frelseren efter at have været Biskop i over 40 Aar. Dette skeede i Aaret 107
efter Kristus, som Eusebius anfører i sin Krønike.
Jgnatius
en mest bekjendte af Martyrerne under Trajan var dog Jgnatius.
« · Om hans Ungdom ved vi Jntet med Vished. Et ufikkert Sagn fortæller,
- 1 at han skal have været det Barn, som Jesus engang kaldte til sig og
W- I stillede i sine Disciples Midte med de Ord: »Hvo, der fornedrer sig som
dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige, og hvo, som modtager et saa-
dant Barn i mit Navn, han modtager mig.« (Matth. 18, 2——3). Han var aan-
delig beslægtet med Johannes, og man mærker af hans Breve, at han flittig har
læst Paulus’s Skrifter, men han kjendte neppe denne Apostel personlig. J Antio-
kia i Syrien, hvorfra Paulus og Barnabas blev udsendte for at forkynde Evangeliet
blandt Jøder og Hedninger, var han Biskop i lang Tid. Det fortælles endog i 40
Aar. Han var en af Johannes’s kjæreste Disciple og nød i mange Aar hans kjærlig-
hedsfulde og erfarne Veiledning. Da en Forfølgelse udbrød mod de Kristne under
Domitian, havde han den Glæde at se sin Menighed, paa faa Undtagelser nær, at
ftaa fast i Troen. Han brændte af utaalmodig Længsel efter at faa aflægge den
gode Bekjendelse og ved Martyrdøden bevise sin Kjærlighed til Frelseren. Dette
Ønske fik han ogsaa opfyldt. Da han formodentlig var den, som var mest Aarsag
i, at de hedenske Templer stod tomme, og at mange forlod de stumme Afguder for
at tilbede og tjene den levende Gud, er det let forstaaeligt, at han først og fremst
blev Gjenstand for Forfølgelse Det berettes, at han blev anklaget og i Antiokia
dømt til at føres til Rom for i Colosseum at blive kastet for de vilde Dyr. Han
blev sendt til Verdensstaden, bunden i Lænker og bevogtet af 10 Soldater, hvilke
han sammenlignede med Leoparder. J et af sine Breve skriver han følgende: »Og
nu lærer jeg i mine Lænker ikke at ønske eller begjære noget. Lige fra Syrien til
Rom, over Land og over Vand har jeg allerede begyndt at kjæmpe mod vilde Dyr;
jeg er lænket til 10 Leoparder, hvem Velgjerninger gjør endnu grusommere. Deres
Plagerier gjør mig mere og mere til en Discipel af den Korsfæstede, men det ret-
færdiggjør mig ikke.« Paa Reisen fik han fra Tid til anden Lov at samtale med
sine Brødre. Menighedernes Opførsel mod ham er et rørende Bevis paa den Kjær-
lighed, der knyttede alle Kristne sammen. De sendte mod ham nogle Udvalgte, der
skulde repræsentere dem. Menigheden i Efesus sendte en af sine Biskopper.
Jgnatius benyttede den indskrænkede Frihed, man indrømmede ham, til at
henvende de sidste Formaninger til sine Medarbeidere. Disse findes i syv Breve
fulde af Tro og Kjærlighed og en glødende, tildels sygelig Længsel efter Martyr-
kronen. Deres Ægthed er omtvistet, og nogle Lærde tror, at de paa flere Steder
senere er omarbeidede. Professor Kahnis skriver: »Grundsynet i disse Breve er
johanneisk. Medens hos Clemens Romanus Troen retfærdiggjør (Paulus) og
helliggjør (Petrus), er den hos Jgnatius ganske i Johannes’s Mening Veien til
Livet. Den Tro, som griber Kristi Legeme d. e. hans Død, er Veien til Livet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
