Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - Den første Forfølgelse og Kristendommens Udbredelse i Jødeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første Forfølgelse og Kristendommens Udbredelse i Jodeland. 13
hos Guds høire Haand,« stormede de ind paa ham, stødte ham udenfor Staden og
stenede ham. Men Stefanus paakaldte Gud og sagde: »Herre Jesus, modtog min
Aand!« Han faldt paa Knæ og bad: »Herre, tilregn dem ikke denne Synd!« og
som han sagde det, sov han hen. Stefanus var den forste Martyr, der beseglede
sin Tro med sit Blod. Hans Martyrdød indtraf omtrent Aar 35 efter KristiFadsel
Hans Bøn for sine Fiender blev herlig opfyldt paa hans store Efterfolger Paulus,
der var tilstede og fandt Behag i hans Mord.
Straks efter udbrød der en stor Forfølgelse mod Menigheden i Jerusalem.
Det synes, som om denne først og fremft var rettet mod dem, der var paavirkede af
Stefanus og delte hans kristelige Syn og Standpunkt. Menigheden i Jerusalem
blev imidlertid sprængt, og Flertallet af dens Medlemmer flygtede ud over Judiras
og Samarias Egne. Apostlerne derimod blev tilbage og synes fremdeles at have
bevaret sin Yndest hos Folket ved sin strirnge Iagttagelse af Fikdrenes Skikke. De
Adspredte drog omkring og prædikede Evangeliet, og saaledes bidrog Forfolgelsen til
Guds Riges Udbredelse. En af de nye Menighedsdiakoner ved Navn Filippus kom
til en By i Samaria og prædikede om Kristus Folket lyttede flittig til hans Ord og
saa de Tegn, som han gjorde. Mange Gigtbrudne og Lamme blev helbredede ved ham.
J den samme By var der en Mand ved NavnSimon, der for med Trolddom
og gav sig ud for at være noget stort. Ogsaa han antog Troen, lod sig dobe og
holdt sig nær til Filippus. Men da Apostlerne i Jerusalem horte, at Samaria havde
modtaget Guds Ord, sendte de Petrus og Johannes derhen. Disse lagde Hænderne
paa de allerede Døbte, og de fik den Helligaand. Da Simon saa dette, bød han
Apostlerne Penge og sagde: ,,Giv ogsaa mig denne Magt, at hver den, som jeg
lægger Hænderne paa, maa faa den Helligaand!« Men Petrus svarede: »—Ødelæg-
gelse komme over dit Sdlv og over dig selv, fordi du tænker at kjøbe Guds Gave
for Penge. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, at han mu-
ligens kunde tilgive dig din Synd!« Simon svarede: »Bed J Herren for mig,
for at ikke Noget maa komme over mig af det, J har sagt!« — Derpaa vendte Di-
sciplene tilbage til Jerusalem og prædikede underveis Evangeliet i mange samaritanske
Landsbyerl
Men Herrens Engel sagde til Filippus: ,,Staa op og gaa mod Syd paa den
’Vei, som fører fra Jerusalem til Gaza!« Da han gik, mødte han Kammersvenden
fra Morland, en Mand, der var Skatmester hos Kandace, LEtiopernes Dronning.
Denne kom fra Jerusalem og var paa Veien hjem. Han sad paa en Vogn og læste
iProseten Esaias’s Bog. Paa Aandens Bud traadte Filippus hen til ham og
sagde: »Forstaar du ogsaa, hvad du læser?« Kammersvenden svarede: ,,Hvorledes
skulde jeg kunne det, naar Jngen veileder mig?« Derpaa bad han Filippus at sætte
sig op til ham. Men Indholdet af det, han læste, var dette: ,,Som et Faar blev
han ført hen for at slagtes, og som et Lam, der er stumt for den, som klipper det,
saaledes aabnede han ikke sin Mund.« — Da spurgte Kaminersvenden Filippus:
»Om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller nogen Anden?« Nu begyndte
Filippus ud fra dette Skriftsted at prædike Evangeliet om Kristus for ham. Ved
Veien var der noget Vand, og Kammersvenden sagde: »Hvad er til Hinder for,
at jeg kan blive døbt?« Filippus svarede: ,,Tror du af hele dit Hjerte, er det
dig tilladt.« Da bekjendte Kammersvenden sin Tro paa Kristus, hvorpaa de begge
steg ned i Vandet, og Filippus døbte ham. Da de steg op af Vandet, rykkede
Herrens Aand Filippus bort, og Kammersvenden saa ham ikke mere. Men han drog
glad videre. Filippus vendte tilbage og forkyndte Evangelietiflere afoerneiJudæa.
· J Aaret 44 efter Kristus lod Kong Agrippa Nogle af Menigheden iJerusalem
mishandle og Apostelen Jakob, Zebedaei Søn, halshugge (Ap. Gj. 12, 1——2) Lukas
melder Intet, om Agrippa lod retslig Anklage og Dom gaa forud for de anvendte
Straffe, eller om han gik vilkaarlig frem; dette sidste synes mest rimeligt. Derimod
fortæller Evangelisten, at Martyrens Drab ,,behagede Jøderne«. Som bekjendt var
Jakob, Zebedæi Søn, af en heftig Natur (Mark. 3,17) og har maaske staaet paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
