Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 301
elser og sæder tilbage til den forenede og beskyttende
indflydelse, som staten øvede på individerne. var det
ikke så underligt; om man også på opdragelsens om-
råde trode på staten som frelser. Og det var ikke blot
den teoretiske undervisning, staten skulde tage i sin
hånd, men også den moralske, Der klages overalt over
at der i de højere skoler ikke gives undervisning i mo-
ral, men derimod i noget så unyttigt som latinske vers*).
Man mente overhovedet, at man kunde undervise i mo-
ral og dyd ligesom i fysik og kemi. Abbé Saint-Pierre
anbefaler i så henseende som ufejlbarligt middel at læse
dydige historier om ædle handlinger for børnene og
fremstille dydige scener for dem, som de så skal efter-
ligne i timerne. I pigeskolerne skal der endvidere hver
måned uddeles en guldmedaille til den tålmodigste og
dydigste — den flittigste skal derimod kun have en
af sølv.
Man spørger ved alt dette efter forældrenes,
hjemmets andel i opdragelsen. Det er sandt, at det
daværende franske samfunds familieliv i reglen ikke var
af den art, at det skulde kunne øve nogen direkte sund
indflydelse på børnenes moral, men man har jo filo-
soferne til at pege på idealet. Filosoferne havde imid-
lertid enten slet ingen eller også kun en mangelfuld
forståelse af hjemmets pædagogiske opgave. Saint-Pierre
vil have børnene indesluttede i internater, og Rousseau?
Ja! efter at han i ,Emile* meget drabeligt har kæm-
pet for at enhver moder selv skal amme sit barn og
ligesaa nidkært har foreholdt faderen hans pligter —
*y Diderots datter fortæller i sin skildring af faderens liv, at Dide-
rot en gang i den jesuitskole, hvori han gik fik følgende stil:
at sætte på vers den tale, slangen holdt til kvinden, da den
vilde forlede hende.
Fr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
