- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
248

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 ETISKE TANKER OG PROBLEMER.

dette tilfælde får pligtbegrebet nogen betydning. Kun
hvor der er strid mellem to drifter, og hvor individet ser
at den ene stemmer med hvad den anerkender som moralsk
norm for sig — det være den egne eller alles lykke —
kun da vil individet kunne føle det som en pligt at vælge
den ene fremfor den anden handlemåde.

Vi vil i løbet af dette afsnit få at se, at Diderot
har følt, hvor skavankerne ved den materialistiske etik
ligger. Inden vi gå over til at omtale hans protester
og reaktion mod denne lære, må vi imidlertid klare,
hvorledes det kunde gå til, at han dog på en vis måde
sluttede sig til den samt hvorledes denne tilslutning
ytrede sig.

Vi må da huske på, hvor skarpt åndslivets for-
skellige lejre stod overfor hverandre på hin tid. Det
var ikke så meget teoretiske som praktiske interesser,
det galdt. Den ny lære blev ikke så meget bekæmpet
som fejlagtig som fordi den ansås for farlig. Den havde
ikke først og fremmest at kæmpe mod professorer og
filosofer af faget som med statens styrere og kirkens
hyrder — og især de siste. Omvendt havde også den
ny filosofi i høj grad et socialt tilsnit. Der blev lige
over for den nok så ofte appelleret til den brutale magt
som til åndens våben, men dens produkter var også i
reglen agitationsskrifter mere end teoretiske betragtnin-
ger. Der hersker i disse skrifter dels en tillidsfuld hen-
vendelse til lovgivningsmagten for at bevæge den til at
omforme samfundet, dels en noget prækende tone for
så vidt man henvendte sig til det enkelte individ, an-
råbende det om kun at søge sin lykke på jorden og
ikke i indbildt hinsidig tilværelse. Men her stødte man
på tronen og altret, Tronen holdt på det bestående og
altret havde sin opfattelse af menneskelig lyksalighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free