- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
238

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 NATURFILOSOFIEN.

bliver uimodståelig revet med af verdensløbets alminde-
lige flod, der fører den ene til hæder, den anden til
skændsel. Og selvagtelse, skam, anger, samvittigheds-
nag, bliver der nogen mening heri? Nej! det er kun
pueriliteter, som opstå af uvidenhed og forfængelighed,
idet man bilder sig ind selv at kunne tilegne sig ansvar
eller fortjenesten for sine handlinger, der dog er aldeles
nødvendige. Og belønning og straf? Ja! det bliver
ikke andet end midler til at korrigere og opmuntre
menneskene, ti det må man huske på, at karakteren
såvel hos den gode og den onde kan ændres.

Det er i ,d’Alemberts drøm*, at Bordeu drager
disse etiske konsekvenser. I den siste dialog, som af-
slutter trilogien og som består i en ny — meget kort-
fattet samtale mellem doktoren og frøkenen, går den
første ind på moralens indhold, dens positive bud. Det
er særlig forholdet mellem kønnene, der omhandles, og
det på en måde, der vanskeliggør en nærmere omtale,
som iøvrig også er overflødig. Det er om disse partier,
at Diderot skriver til Sophie Volland, at han ikke tør
vise dem til hende, da de vil få hårene tll at rejse sig
på hendes hoved. Kun så meget skal her siges, at
Bordeu i dialogen ikke gyser tilbage for at anerkende
visse unaturlige udskejelser, under henvisning til, at det
ikke kan vises, at de skade individets vel og samfundets
vel, medens de på den anden side forskaffe det en po-
Ssitiv lyst.

I ,Tillæg til Bougainvilles Rejse* kommer Diderot
ind på det samme uappetitlige tema og vi vil da ikke
- kunne undgå at gå nærmere ind derpå. Jeg fremsætter
blot her den bemærkaing, at vi ikke uden videre kan
identificere Bordeu og Diderot. Bordeu er kun en af
Diderots tanker, og han har andre end denne tanke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free