Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENGYCLOPÆDIEN. 1
Vi har set arbejdere, som har arbejdet i fyrretyve år
uden at kende noget til deres maskiner. Overfor dem
har vi måttet anvende den fremgangsmåde, Sokrates
roste sig af, den pinlige og vanskelige kunst at hjælpe
ånderne til at føde — obstetrix animorum.* Under-
tiden, når det blev for vanskeligt at levere en beskriv-
else efter andres beskrivelser, lod Diderot sig lave mo-
deller, for at han ved selv at tage dem fra hinanden
og sætte dem sammen igen eller ved selv at arbejde
med dem kunde få en så tydelig forestilling om den
brugelige fremgangsmåde, at han var i stand til at give
sine læsere en letfattelig fremstilling deraf. Han forholder
sig i disse artikler rent objektivt, bestræbende sig for
at give så klare beskrivelser som mulig af maskiner og
fremgangsmåder. Han har skrevet næsten 1000 større
eller mindre artikler om tekniske og lignende æmner,
nogle overordenlig omfangsrige, således fylder ,Agri-
culture* 25 sider i Assézats udgave, ,Acier*, der
skildrer bl. a. miner og jærnværker, ikke mindre end 31.
Hvad de almindelige politiske ideer angår, fremfører
Encyclopædien intet nyt. Diderot, der har skrevet
mange af disse artikler, holder sig til den af Hobbes,
Locke og Rousseau hyldede teori om at statsmagtens
berettigelse beror på en af individerne indgået kontrakt,
ved hvilken de enkelte for at undgå den ved natur-
tilstanden skabte usikkerhed opgav en del af deres ube-
grænsede naturlige frihed og gav sig ind under en
almenvilje, en regering, en suveræn, der skulde repræsen-
tere det hele samfund.
Den hele tankegang finder vi f. ex. udtrykt i følgende
stykke af artiklen ,Protection*:
, Menneskene have kun underkastet sig herskere
for at være mere lykkelige; de har følt, at sålænge hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
