Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 DIDEROT OG ENCYCLOPÆDIEN.
var oprigtige modstandere af den Lockeske lære om at
bevidstheden var fuldstændig blottet for noget oprinde-
ligt indhold. Vi se nu, at Diderot ugenert klistrer det
Reidske standpunkt sammen med det Lockeske. Hvad
der har muliggjort denne sammenkobling for Diderot
har åbenbart været den omstændighed, at den sunde
sanses domme ikke gå forud for erfaringen. Den er
netop en sans, der forudsætter tingenes indvirkning.
Den er et instinkt, der virker i forening med sans-
ningen. På denne måde blev common-sense læren dog
en protest mod Cartesianismens lære om de medfødte
ideer, hvilken Encyclopædisterne tog på samme plumpe
måde som Locke, som om der mentes et fuldfærdigt
åndsindhold. Hvad der også har tiltalt Diderot ved den
skotske skole, er åbenbart den omstændighed, at dens
metode er Lockes beskrivende psykologiske.
Men Encyclopædien er også rig på artikler, der
vidner om indflydelse af Leibnizske og Wolfske ideer.
Efter i artiklen ,Principes* at have fremført den ovenfor
citerede sætning, spørger Diderot om hvad forhold der
er mellem disse første principer, (der meget træffende
kaldes første sandheder — de statuere jo et objektivt
indhold) og så det, man kalder ,den filosofiske er-
kendelses første princip.* Ti sagen er, at der er to
slags erkendelse — populær og filosofisk erkendelse:
y den populære erkendelse indskrænker sig til at kende
en ting og statuere dens existens, medens den filosofiske
erkendelse, foruden den sikkerhed på tingene, som den
indeholder, tillige indeholder grundene, hvorfor tingene
er sikre. En, der er ukyndig i filosofi, kan da også i
virkeligheden godt få mange mulige ting at vide, men han
kan ikke angive grunden til deres mulighed. Erfaringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
