Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots første filosofiske Skrifter - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 DIDEROTS FØRSTE FILOSOFISKE SKRIFTER.
sig uden resignation. Man føler, hvor vanskeligt det
er ham at tilbagetrænge sin fantasis højtflyvende trang
til at sysle med tingenes sidste sammenhæng og tænke
sig en afslutning, forestille sig en helhed. Der er dem,
der ikke ser videre end til det værksteds vægge, hvori
de arbejder. Det er anderledes med Diderot. Medens
han ivrig arbejder på den nærmeste opgave han har
taget sig på, at forklare og udvikle videnskabens prak-
tiske resultater, så svinger hans tanke sig — ligesom
for egen regning — videre. Det myldrer i hans hjærne
med tusinde ideer, det brænder ham på tungen med
tusinde spørgsmål, hvorpå den videnskab, der sysler
med det nyttige slet ikke kan svare.
I virkeligheden drejer den sidste trediedel af ,Na-
turens Fortolkning* sig kun om, hvad man i dette år-
hundrede har kaldet ,åbne spørgsmål*. Det ær stadig
den i ,Brevet om de blinde* opdukkede evolutions-
tanke, der sætter Diderots tanker i flugt. Han ser jo,
at alle fænomener i verden er underkastede stadige for-
andringer, og at når vi tro at skrive naturens historie,
har vi i virkeligheden kun givet et enkelt øjebliks be-
skrivelse. Diderot spørger derfor ikke om hvad metal-
ler, mineralier, planter og dyr er, men om metal,
mineral, planter og dyr altid har været og altid vil
blive ved at være metal, mineral, planter og dyr. Måske
vil man, mener han, når man har tænkt lidt over disse
spørgsmål tilgive skeptikerne, om de tvivle — ikke om
at verden er til men om den skikkelse, den nu har, er
den samme, den altid har haft og bestandig vil have i
fremtiden.
Og det interessanteste spørgsmål er vel det om
selve menneskehedens udvikling. Kan man ikke tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
