- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
4

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Levned - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overlade ham til hans egne luner, søger ikke at tvinge ham
til at blive ved juraen men forlanger blot, at han
overhovedet skal bestemme sig til en stilling. Denis
betænker sig, og resultatet er dette, at læge vil han ikke
være — ti hvorfor skulde han slå folk ihjel? —
prokurator heller ikke — for det var saa vanskeligt, når
man havde en øm samvittighed — advokat heller ikke
— for han kunde ikke lide stadig at skulle tage sig af
andres sager. „Jamen! hvad vil du da være?“ —
„Ingenting vil jeg være, ingenting. Jeg elsker at
studere. Jeg er meget glad og meget fornøjet, andet
forlanger jeg ikke.“

Dette faldt ikke i faderens smag. Det var ikke
noget svar for en mand, der i valget af sin beskedne
borgerlige livsstilling havde fulgt en i slægten gældende
tohundredårig tradition. Han skriver til sønnen, at
han har strax at vælge sig et levebrød uden videre
snak eller strax at vende næsen hjem, penge får han
ingen flere af. Men den unge mand kunde ikke
bekvemme sig til at forlade Paris. Han håbede vel også,
at strængheden snart vilde gå over. Foreløbig bryder
han resolut broen af og lejer sig et værelse. Han
havde endnu nogle penge og sålænge de varede,
studerede han videre, uden at bryde sig om dagen imorgen.

Så fulgte ti år, fulde af savn og nød, stænkvis
med forholdsvis behagelige perioder. Han skrev
forgæves til faderen, som ikke vilde hjælpe ham.
Derimod sendte moderen, om hvem vi kun hører lidet
udover det, at hun elskede sin søn højt, ham nogle penge
med en gammel tjenestepige, som gik paa sin fod den
lange vej fra Langres til Paris for at træffe sin unge
herre. Men ellers var han ganske overladt til sig selv.
Hans datter skriver følgende: „Han har tilbragt ti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free