Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Forord af Udgiveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optagen af de Arbejder, der ligge til Grund for
nærværende Skrift. Han havde her et Emne, ved
hvilket hans forskellige Studier og Interesser, baade de
filosofiske og de literære, kunde komme ham til Gode.
Saavidt jeg kan se, har han formaaet at belyse
Diderots Personlighed og Værker paa en indgaaende,
alsidig og klar Maade. Særligt vellykkede forekomme
mig Afsnittene om Diderots Kunstopfattelse og om
hans Naturfilosofi at være. Der savnes et afsluttende
og sammenfattende Afsnit; det var hans Hensigt at
udarbeyde et saadant;[1] men Døden hindrede ham
deri. Dette er, saavidt jeg kan spore, det eneste
Punkt, hvor Skriftet viser sig ufærdigt. Det
[1] Efter at dette Forord var nedskrevet, fandt man i den
Afdødes Papirer et Udkast til en Fortale eller Indledning, som
dog ikke var redigeret til Trykning. Det var dateret den 10.
Oktober. Forfatteren minder her om, hvorledes man under den
literære Bevægelse, der her hjemme begyndte med Halvfjerserne,
i flere Henseender vendte Blikket tilbage til det 18.
Aarhundrede, og især til Voltaire og Rousseau. Disse to Mænd
repræsenterede ogsaa deres Tid, men — mener Forf. — de ragede
ikke op over den, saaledes som Diderot, hvis Genialitet først
ret kan erkendes i Lyset af de Tanker, der have arbejdet sig
frem i vore Dage, og af hvem vi derfor kunne lære Mere end
af hine. Men ogsaa af en anden Grund anser Forf. det for
tidssvarende at dvæle ved Diderots Skikkelse. Naar der i den
nyeste Tid viser sig en Trang til at vende tilbage til
Romantiken, er det en Misvisning. Hvad man egentligt trænger til
er Renaissancens kraftige individuelle Liv, dens Dristighed,
dens Fylde og dens Sundhed. Og her staa Diderots og
Goethes Skikkelser paa Vejen, — som Forbilleder, hos hvem
de Egenskaher findes forbundne, som vi mest maa beundre og
mest savne. — Saaledes omtrent tror jeg at kunne gengive,
hvad Forf. i den løst skisserede Udtalelse har ytret om sin
Opfattelse af Diderots Betydning, I det paatænkte
Slutningsafsnit vilde han sikkert nærmere have udviklet den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0010.html
