Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Uforvcmdsket og uforandret som de Fjelde fra hvilke det lyder, og
som den Natur, der omgiver disse Fjelde, har Sproget i en hsist merk
verdig Grad imodstaact saavel Tiden og dens Omskiftninger og Ddelcrg
gelscr, som Indvirkningen af de det omgivende Sprog. Kastet tilbage
paa sig selv, indstuttet i sig selv, fremmed for og udclagtig i Aarhun
drcders Udvikling og Fremstridt, har Folket og Sproget i Aarhundreder
veret, og maattet vere, sig selv nok; som en nsdvendig Fslge heraf mang
ler vistnok Sproget Udtryk for Acnhundredcrs Konster og Videnstaber,
rigt er det imidlertid i det theologiste Gebet og i sig selv. Intet Sprog
er mere stikket til at modtage og tilegne sig den Hellige Skriftes Ord.
Foruden det Nye-Testamente ere ogsta Davids Psalmer trykte; de sire
store Propheter samt de nestfslgcnde fire smnn Propheter etc. nf mig
oversatte i Manuskript. Propheternes, Evangelisternes og Avostlernes
Lerdomme og Taler savne ingenlunde tilsvarende Udtryk i Finnernes
Sprog.
I Sproget lever og beveger sig, acmder og udtalcr sig en Aand,
betydningsfuldt og paa en merkverdig og forunderlig Maade tiltalende
hver den, som kan og som vil lytte til Sproganndens Tale, til dens
sagte Hvisken; en Aand fuld af Hsihed, Dybde og Fslelse, fuld af Ver
dighet» og Alvor, blid, venlig, indsmigrende, bedende, ofte ogsta sukkende,
sukkende i Erkjendelsen og Fslelscn af hvad Folket og Sproget engang
vare, og hvad samme nu ere. En religiss, og tillige en religiss
poetist Tone gaar igjennem hele Sproget, der ofte og gjerne forlader
det Jordiske, havende sig op til Hunlens og Jordens, til Menneskenes og
Sprogencs nlmegtige Staber og Gud.
Barnets Barnlighed, Mcmdens (Nomadens) dybere Alvor, Orientens
Billedsprog sindes her forenede saavel i Sproget, som hos Folket, iser
deleshed hos Nomaden.
Vidnesbyrd og Minder om en bedre Fortids lykkelige Dage tiltaler
os paa flere Steder i Sproget.
Det greske Sprog er blevet kaldct Erkjcndelsens Sprog og det he
braiske Troens Sprog, med ikke mindre Fsie kan ogsta Finnernes Sprog
kaldes Troens Sprog. Intet europceist Sprog er sta stikket, sna rigt til
nt kunne betegne Guds Forhold til sit efter sit Villede og i sin Lighed
stable Menneske og til at betegne det Skabtes Forhold til sin Staber.
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
