- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
195

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195
og rsrte sig itte, men fielede af og til paa mig med dette Blik. Han
kom sig dog siden igjen; han var iovrigt iblandt dem, som forte et
ulasteligt Liv og Levnet ogsta i sin Forvildelse.
Fredag den 31te October samlede sig de ser Hovedledere; til dem
sluttede sig sire andre, og de vare saaledes 10 i Kirkevergerens Hus.
De forlode den Dag itte Huset, men hujede og stoiede. Lsverdag
Formiddag kom to af dem til mig og spurgte, om de kunde sta tale
med mig. Med Fornsielse, var mit Svar. Det var det Samme
og det Samme. Jeg sagde tilsidst: Enige blive vi itte, jeg tatter
imidlertid Enhver, som saaledes paa fredelig Maade kommer og taler
med mig. Men nu udbrsd de begge: Tak din Fader Djevelen!
Tak din Fader Djevelen! vi ville itte have en Saadcms Tat og stor
mede ud i vild Heftighed. Lengere hen paa Dagen tom alle 10 og
to Fruentimmere. Da mit Verelse var for lidet til at rumme dem
alle, git jeg ind til dem i et storre Verelse. Forsamlingen blev mig
cmtyndiget som en Generalforsamling paa samtlige Acmdeliges Vegne
og i deres Navn. Stal denne vere Presten? spurgte Ordfsreren de
Vvrige og lod som han itte kjendte mig. Paa Svaret, at dette vir
teligen var Presten, sagde han: Saa faar jeg vel tåge Huen af, og
gjorde sta. Saa faar jeg vel ogsta tåge Huen af, tog jeg til Orde
og lagde den tilside, og nu toge alle de Vvrige deres Huer af. Jeg
kunde itte andet end smile til denne hoitidelige Indledniug.
Ordfsreren holdt nu fsrft en lengere Tale, hvis Hovedindhold
var : Da de horte jeg var kommen, gledede de sig over min Ankomst,
men deres Forventninger og Forhaabninger vare blevne stuffe.de; jeg
havde veret en nidkjer Mand, men hvad var jeg nu, da jeg itte vilde
holde med de Aandelige? At du vilde afstaffe Brendevinsdritten, det
var rigtigt, men hvorfor blev den itte afstaffet? Dette have vi maattet
gjore. Ordfsreren fortalte med storste Velbehag tvende Syner, Aaben
barclser, som han havde havt i en Skov efter tre Dages Bsn.
Christus havde i en lysende Skikkelse vist sig for ham og overgivet
ham Dommermagten ; dette Syn, vedblev han havde to Gange gjen
taget sig for ham og overgivet ham Dommermagten. Efter IV2 Ti
mes Samtale, gik de omsider, som sedvcmligen stsiende og truende.
Deres Pcmstcmde og Lerdomme ere i Hovedsagen fslgende, som jeg
maatte love strår at nedskrive og som jeg til forskjellige Tider endog
efter Diktat nedtegnede:
„Vi ere komne for at bringe Ufred; der, hvor vi ere, maa der itte
vere Fred. For at frygte Gud, maa man synde, thi kuns den, som
synder, frygter Gud, men vi frygte itte Gud, thi de, som have Nau
den, kunne itte synde. Vi ere Lemmer paa Gud og Gud kan itte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free