Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
maatte nu tjene til at forsge Munterheden og Gleden og Tatten til Gud
over disses heldige Beseiring.
Om Morgenen msdte en Fjeldsin efter Tilsigelsen i Karasjok
med sire Ren, paa hvilke Tsiet blev klsvet. Samtlige fra Karasjok
Kirkested leiede Folk vendte her tilbage, undtagen Lensmanden, som jeg
snstede at beholde. Itte fsrend Kl. IV2 om Eftermiddagen tiltraadde
jeg nu den ni Mil lange Vandring til Kautokeino. Den hele Strek
ning var blot Myr og Morads. Hvad der bidrog til at gjore den
hele Vandring fra Begyndelsen og indtil Enden i hsi Grad trettende,
vare de lave langs lorden vorende Birkeris, som slyngede sig om Be
nene, fornemmelig i Myrene. Efter sire Timers Vandring var det
kuns med Anstrengelse, at jeg stebte mig frem en tre, sire hundrede
Skridt til en nogenlunde tor Plet, som Finnerne efter megen Leden
havde sundet, men nu fegnede jeg mere og mere bevidstlss ned, men
dog med en Fslelse af Velbesindende og Velbehag, idet jeg sagde ved
mig selv, „det var det jeg vidste" og gledede mig over, itte frem
fusende at have stolet paa mine Krefter. Jeg var kalde:, og altsaa
vilde jeg komme frem og godt frem. Med aldeles de samme Fslelser
af Velbehag faldt jeg kraftlss og bevidstlss om de folgende tvende
Dage. Finnerne havde bragt et lidet Stytte Teltlerred med til
et halvt Reisetelt; fire ganske smaa Treer fandtes i Nerheden; disse
bleve feldte og reiste mod hverandre, Lerredet lagdes mod den Kant
Vinden kom fra og nu cmtendtes en Ild. Da jeg havde ligget
en Tid lang kom jeg mig igjen. Vi kogte nu Kaffe, Nenkjsd og Ren
suppe og node samme i Fellesstab, og dette satte os alle i den for
treffeligste Sindsstemning. Efter Aftenbsnnen leste jeg Fadervor og
Velsignelsen over os alle, og snart derpaa luktede en kvegende og
styrkende Sovn vore Vine. Dagen efter var det Ssndag; efter Mor
genbsnnen opleste jeg Dagens Evangelium og talede nogle Ord over
samme. Vesverlig var vistnok Gangen paa denne Herrens Dag, men
Veiret var overordentlig skjemt og en mild kjolig Luftning af 10" Kulde
vederkvegede og styrkede os alle. Jeg tilbagelagde den Dag 2Va Mile,
men sank da aldeles krafteslss ned. Dagen efter. Mandag, blev dog
den haardeste Dag. Tuerne vare sta hsie og Mosegrunden sta blod,
ligesom Våndet i Myrene blev tolvere og tolvere; overalt laa nu Is,
men som dog brast under vore Fsdder. Et Par Gange sant jeg sta dybt
ned mellem disse Tuer i den blsde vaade Grund, at jeg maatte have Hjelp
for at tomme op igjen. De flere tusinde Ren, som Hosten igjennem
havde vandret her, havde ogsta bidraget til at lorden var bleven som
et Dynd. Jeg begyndte at fryse paa Benene, der efterhacmden bleve
omme og hovnede af Isvcmdet i de mange brede Bekte vi hver Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
