- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
167

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167
Viatikanterne maa paa deres Vandringer jevnligen predike. Sonda
gen afholdtes Gudstjeneste i begge Sprog i Kirken.
Iblandt de faa faste Beboere paa Kirkestedet var en hoist mer
kelig Syg. Han var Fjeldfin og havde lagt i 30 Aar og veret blind
20 Aar. Krampe og Gigt tilsluttede strår i Begyndelsen af Syg
dommen Munden og Tenderne, sta nt et Par af disse maatte brettes
ud for at man kunde bringe ham Fsden ind i Munden, men som han
itte kunde tygge, ikkuns svelge. Dritte maatte heldes ham i Mun
den igjennem den Aabning, de tyende udbrettede Tender havde frem
bragt. Itte et Lem kunde han bevege og itte kunde han vende sig
selv i Sengen, eller bevege Fingre, Hender eller Fsdder. Tungen
og Leberne vare de eneste af alle hans Lemmer, som han kunde be
vege og benytte; af og til har han Smerter. Han havde for nogen
Tid siden mistet Horelsen og da udbrsd han i Klage og sagde: nu
er jeg det ulykkeligste Menneske i Verden! efter nogen Tid sik han
dog sin Hsrelse igjen. Endnu efter 30 Aar erindrede han de Egnes
Beliggenhet», deres klimatiske og lokale Forholde indtil de mindste En
keltheder, i hvilke han da vandrede;. ligeledes de Ren, han den Gang
havde og dem han nu har, deres Antal og Udseende; Dyrenes Af
gcmg og Tilgang siges ham kun engang, og han erindrer Alt; lige
ledes har han, indtil den sidste Skilling, Rede pan de Penge han har
havt, har igjen og hvor de opbevares. Indtil for et Par Aar siden
havde hans Bsrn opvartet ham, men eftersom disse bleve gifte gav
han dem Udstyr; nu var det en ittebestegtet Finnepige, som tjente
ham. Itte gjerrig mod sin Familie, er han det mod sig selv. Han
vil overmaade gjerne hore Nyt, hans Opvarterste maa derfor .stedse
ud og indhente Efterretninger. Jeg var flere Gange hos ham, ogsta
min Kone sta til ham. Vilde man derfor hore Nyt, behsvede man
blot at gaa ind til Nils Ersen, sta er hans Navn. Uagtet han itte
kunde tale anderledes, end med sammenpressede Tender, var Dialekt
forskjellen sta übetydelig, at vi, efter et Par Minutters Samtale,
meget godt forstode hinanden. „Du har vel itte seet et saadant Men
neske som jeg er, baade du og din Kone kan have godt af at se, hvad
et Menneske kan lide", sagde han til mig. Han har flere Gange
veret syg og lagt uden Livstegn. Han forlanger regelmessigen den
hellige Nadvere, er Gud hengiven og i Regelen meget taalmodig.
Og i en saadan Tilstand havde han da tilbragt 20—30 Aar!!
Den 19de Januar forlode vi Arieplog. Den 21de kom vi til
Sorsele Prestegaard, hvor Presten var en fsd Fin. Hans Slegt
lige til hans Fader, havde veret nomadiserende Finner paa Dovre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free