- Project Runeberg -  Dagbok over mine Missionsreiser i Finmarken /
164

(1860) [MARC] Author: Niels Vibe Stockfleth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
og Lordag den 7de kom vi til Vitcmgi. Derfra reiste vi med Heste
siyds til Gellivara, 10 Mile. Den Vinter faldt übetydeligt Sne, og
Kjsrselen var derfor, saavel med Ren som med Hest, hsist besverlig;
min Kone var ner bleven syg af den bestandige Nysten. I Gellivara
toge vi ind til Lieutenanten og Kronlensmcmden, som tilligemed sin
Hustru viste os den stsrste Gjestfrihed og Foretommenhed.
Gellivara er som Kirke-, Ting- og Hcmdelsted ikkun 100 Aar
gammel, det udgjorde forhen en Menighed med lockmock.
Mandag Eftermiddag, den 16de, fortsattes Reisen til Edesfors
og toge vi ind til Inspekteuren, dennes og Kones venstabelige Anmod
ning, at tilbringe en Dag hos dem, modtoge vi med Ertjendtlighed.
Fjeldlapperne vare allerede paa Nedflytning, til hvilken Ulvene tvang dem.
Lordag den 21de tom vi til lockmock og her tilbragte vi Julen.
I de Menigheder, som have svenste Medlemmer forrettes Gudstjene
sten paa begge Sprog. Paa min Reise her forrige Aar havde jeg
bestemt et Mode med tvende vel oplyste og ogsta i det Svenste kyn
dige Finner, men kun den ene kom.
Kjsreredstaberne vare, navnligen paa de sidste Dagsreiser til Gel
livara, yderst mandelige og Foret slet. Saaledes havde de Skydsende
paa nogle Steder ingen Bidsler pan Hestene og yderst elendige Tom
mer, som man itte engang gjorde sig den Uleilighed at holde i Hen
derne, men Hestene sit gaa som de vilde. Folgen var derfor, at vi
veltede flere Gange. I de lange Sleder, som man her bruger, ljorer
itte den Reisende selv, men Stydsbonden.
I de Menigheder i lockmock og flere Sogne, hvor der ere sven
ste Indvacmere, holdes Gudstjenesten, som sagt, paa begge Sprog.
Indledningen sedvanlig paa Finst, Predikenen paa Svensk, Bonnerne
paa begge Sprog, Messen paa Finst. Men denne Maade medforer
blandt andet den Ulempe, at Svensterne maatte bie efter Finnerne, og
Finnerne efter Svensterne. Rigtigere dog vel, at der, som hos os,
tillyses bestemte Ssndage for hvert Folk; er man nodstget paa en og
samme Dag at holde Gudstjeneste i begge Sprog, da udfores de For
retninger, som ere bestemte for ethvert Folk, forst fuldftendige og uaf
brudte i det ene Sprog, og siden i det andet Sprog. Herved bliver
Ingen tvunget til imod Villie og Vnste at hsre Gudstjenesten i et
fremmed og uforstaaet Sprog.
Den Maade Indgangskonerne modtages paa, er smukkere, og mere
tiltalende end hos os. Moderen treder op til Indgangen til Koret
foran Alteret; knelende paa en i den Henseende henlagt Pude modta
ger hun her af Presten Kirkens Velsignelse og Vnste og Forbsn for
sig selv og for Barnet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ifinmarkn/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free