Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Renby havde veret, da han maatte reise til Tinget. Efterat have
tjort disse to Mile, paa en Fjerdingvei ner, viste sig en Skov i det
Fjerne. Skov ! raabte jeg ; ja Skov svarede Hans fornsiet. Han
havde allerede to Gange spurgt mig, om jeg ikke saa Noget, thi i
denne Skov havde han efterladt Kone, Born, Telt og Renhjord.
Ved Msrkets Indbrydelse vare vi udenfor hans Telt, og her fandt
han ogsaa sin Kone og sine tre yngste Bsrn, men Renbyen, tilligemed
hans to eldste Dsttre, var flyttet 4 Mile lengere i Syd.
I tre Uger havde mange af Fjeldfolket maattet vere fraverende
i Anledning af Tinget, og tuns de ferreste fandt deres Familier og
Renhjorder hvor de havde forladt dem. Dagen fsr vor Ankomst var
en af Hanses Dsttre, som var fulgt med Hjorden, kommen tilbage
for at underrette Foreldrene om, hvor Renbyen var draget hen. Hans
havde en liden Son, men fem Dotre, af hvilke de to vare uton
sirmerede.
Saasnart Hanses Kone havde anvist mig Plads i Teltet, hentede
hun et pent og rent Trekjorvel fyldt med frossen Renmelk, hvilken
hun forst holdt ved Ilden, indtil at Melken paa Overfladen optsedes
saa meget, at den med Lethed knnde sirabes med en Treske, hvorpaa
hun overrakte mig samme, tilligemed en Ske. Denne Renmelk, fed
som Flode, er overmaade nerende og styrkende. Da jeg havde spist
hvad jeg vilde, gav jeg hende Melken tilbage, idet jeg fremtog et Brsd,
som jeg overrakte hende med venlig Hilsen fra min Kone. Finnerne
sette megen Pris paa vort Brsd. Til Gjengjeld herfor sik jeg ved
min Afreise af hende et Stykke frossen Renmelk samt en Rentunge,
ledsaget med en venlig Gjenhilsen til min Kone ; og lignende Venstabs-
Bevisninger gjentoges naturligvis oftere.
Ved Siden af Hanses Telt havde en russisk Undersaat sit. Son
dagen den 10de Febr. holdt jeg Gudstjeneste for disse tvende Teltes til
stedeverende Medlemmer i Russens Telt, efter dennes Anmodning,
fordi Ssnnen her laa syg af et Benbrud.
Om Morgenen, saasnart Ilden var tendt, samlede Hanses Kone
Vsrnene om sig omkring Ildstedet og holdt Morgenbon. Forst fore
sagde hun dem udenad en Lime paa Norst, som Bsrnene maatte sige
efter, og derefter samme Lime paa slet oversat Finst, og saaledes Linie
for Linie. Om end Moderen kunde Bonnen udenad, saa bandt hun
sig dog til de engang udenad lerte Linier i Bogen, hvad enten saa
Meningen, ja selve Ordene, bleve afbrudte eller ikke. Saaledes havde
hun som Varn veret oplert af Skolemesteren, da Finnerne stulde
lere Norst. Nogen Bog fandtes ikke mere. Hun beklagede det Util
fredsstillende i denne Maade, men som hun bibeholdt, fordi hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
