Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
dene ere stemme mod Fremmede; er Du bange for dem?" Nei.
„Ved Du, at der ofte er ingen Ro i Teltet, hverken Dag eller
Nat?" Ja. „Ved Du, at Du tan blive ladet alene tilbage i Teltet?"
Ja. „Vil Du spise, hvad Ulvene har sonderrevet eller drebt?"
„Spiser du det?" spurgte jeg. „la, vi ere jo nsdsagede til at spise
det, men Dn?" „leg spiser, hvad Fjeldsinnen setter for mig", lod
mit Svar. — Nu begyndte de Tilstedcverende lydeligt at give sit
Mishag tilkjende. „leg forteller jo kuns, hvorledes Fjeldsinnerne
have det i deres Telte", sagde han. Strår efter kom han igjen og
sagde: „hvad Straf stal jeg have for den forte Samtale ?" „Aldeles
ingen, min Ven", svarede jeg og gav ham Haanden, „thi jeg forstod
meget godt Meningen og Hensigten med Dine Sporgsmaal".
Aftenen for Afreisen kom tyende Herrer fra Vestsinmarken, en
Prest og en Handelsmand, for at aflegge os et Besog. Om Aftenen
bevertede Handelsmanden i Polmak os alle med et Marvebens-Gilde,
og Morgenen efter med et Frotostgilde af samme Bestaffenhed.
Ved Middagstid foregik Afreisen ; Fogden reiste tilbage til Vadso,
og med ham de tyende Herrer; jeg drog med Fjeldsinnerne, som vendte
tilbage til deres Nenbyer i Fjeldet. Stort og langt var Toget af
Fjelsinnerne, som med deres Kjoreren og .de ovrige Rener dannede
en lang, nesten uoverselig Rekke. Forst kjortes en Mil ned nd
Tnnn-Elven, sna op over Tana-Batken, over Varangerfjeldet, henad
den sondre Side af Varangerfjorden. I Morte og Snefok kom vi
til en Sofinnegamme ved Varnngerfjordens sondre Side, hvilken Gamme
blev meget snart opfyldt af Mennesker; den laa i Karlebunden, den
anden Arm, hvormed Varangerfjorden ender i Vest. Karlebunden
har formodentlig sit Navn af Karelerne, hvormed Normendene for
stode ikke alene Indbyggerne i Karelien, men alle de russiske Finlen
dere og Lapper, som i det 13de Aarhundrede af Tartarerne bleve
drevne paa norst Grund, og som nedsatte sig her mellem vore Finner.
— Morgenen efter fortsattes Reisen.
Den torte Dag var allerede tilende, ingen Maane oplyste Mul
met, og Mortet tiltog. De ved Reisens Begyndelse muntre Dyrs
lystige Spring ophorte efterhaanden. Langt om. lenge naaede vi
frem til det Sted, hvor Fjeldsinnerne pleiede at overnatte, nåar de
befarede disse Egne, da her baade var tilstrekkelig Mose for Renen,
og saamegen Skov, at de kunde erholde de nodvendige Treer til at
opfore et Reisetelt. Vi gjorde Holdt, stege ud af Pulkene, Finnerne
spendte fra, og Skierne bleve nu trutne frem af Reiderne. Imedens
tvende Mend forte Dyrene nd til deres Bete- og Hvilesteder, optoge
andre Vrer af Reiderne og stiede om iblandt Treerne, for at ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
