Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans høihet elefanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Kanhpur, og saa dukket han ind under et
rende-stensbret som en kanin.
„Gutter," siger jeg. „Den officeren der er fuld.
Det er en stor skandale. La os ta ham med i hullet."
Vaktkorporalen, han bøkste paa mig, løsnet
haandjernene, og saa siger han: „Om vi nu maa
løpe, saa løp for livet. Hvis ikke, faar jeg stole
paa din ære. Hvordan det nu gaar," siger "nan,
„saa meld dig i arresten, saasnart du kan."
Dermed fik jeg se ham løpe én vei —
arm-baandene ståk han i lommen, for de var offentlig
eiendom — og vakten løpe en anden vei, og alle
vognene løpe alle mulige veier paa én gang —
og der stod jeg alene og kikket ned i en rødflekket
flab paa en elefant som var toogfirti fot høi til
skulderen, ti fot bred og hadde støttænder saa lange
som Ochterlony-monumentet. Det var nu efter
den første rekognoscering. Kanske den ikke var
fuldt saa fælslig eller fuldt saa høi, men jeg stanset
ikke for at skikke ut piketer. Du hellige Guds
moder som jeg pilte nedigjennem gaten. Bæstet
begyndte at granske rendestensbrettet som
artilleriofficeren laa under, og det gjorde mig til folk. Jeg
snublet over en av riflerne som min vakt hadde
slængt fra sig — umilitære slubberter var de —
og da jeg kom paa benene igjen, hadde jeg gjort
helomvending, og elefanten lette efter
artilleriofficeren. Jeg kan se den store, fete baken endda.
Den gravet ikke med benene; men ellers drev den
Ochterlony-monumentet, reist i Kalkutta til minde om
den berømte angloindiske officer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
