Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans private ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
husket paa at han ikke længer var gut. Saa hadde jeg
ondt av ham, og saa blev jeg sint igjen, og Ortheris
glodde ret frem for sig og blev rødere og rødere.
Der blev et øiebliks stans i eksercisen. Ingen
visste hvorfor, for der var ikke tre mand som kunde
ha set fornærmelsen, for troppen vendte ryggen til
Ouless da han slog. Da kom — ført av skjæbnen,
antok jeg — Brander, kapteinen, tvers over
pladsen, og hans øie faldt paa en knap kvadratfot graa
skjorte, som dækket et skulderblad som skulde ha
været dækket av en stram leirtrøie.
„Nei men du alverden!" sa han og kom i tre
lange skridt over pladsen. „Lar De folkene møte
til mønstring i filler, løitnant? Hvad skal det
fugleskræmsel her? Træ av, De der paa fløien.
Hvad er meningen med — —? De, Ortheris!
Hvad pokker skal dette betyde?"
„Undskyld, hr. kaptein," sa Ortheris. „Jeg kom
til at skrape skulderen mot porten i vaktstuen, da
jeg løp avsted til mønstring."
„Skrapet den? Flerret den, mener De. Den
er jo halvveis revet av ryggen paa ham."
„Det var en liten rift først, hr. kaptein, men
da vi fældte gevær, strammet det paa, hr.
kaptein, og — og jeg har ikke øine i nakken. Jeg
følte at riften blev større, hr. kaptein."
„Hm!" sa Brander. „Jeg skulde tro De følte
det, ja. Jeg tænkte det var en av det nye kuld.
De har et par gode skuldre. Træ av!"
Han vendte sig for at gaa. Ouless gik efter
ham, meget blek, og sa noget ganske sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
