Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I de gifte folks kvarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
om en slik ting, at jeg ikke hadde gaat hans ære
for nær.
Vi gik om paa baksiden av arsenalet og kastet
frakkerne, og i ti minutter hadde jeg min fulde
hyre med at hindre ham i at slaa sig ihjel paa mine
næver. Han var gal som en blind hund, han
skummet av raseri; men han hadde ingen chanser mot
mig, hverken i slagvidde eller lag eller noget andet.
„Vil De høre paa et fornuftig ord?" siger jeg,
saasnart han stanset for at trække pusten.
„Ikke saalænge jeg kan se," siger han.
Dermed gav jeg ham en, først paa det ene øie, og saa
paa det andet, tvers igjennem den lumpne parade
han hadde lært, da han var gut, og øienbrynet faldt
ned paa kjaken hans som vingen paa en syk
kraake.
„Vil De høre paa et fornuftig ord nu, De tapre
mand," siger jeg.
„Ikke saalænge jeg kan si et ord," siger han
og krabber sig op saa blind som en muldvarp. Jeg
likte ikke at gjøre det, men jeg tok og gav ham en fra
siden paa underkjæven og flyttet den et halvt skridt
over til venstre.
„Vil De høre paa et fornuftig ord nu?" siger
jeg’ »Je§ kunde snart komme til at bli sint, og
saa kunde jeg komme i skade for at slaa Dem
fordærvet."
„Ikke saalænge jeg kan staa paa benene,"
mumler han ut gjennem mundviken. Saa gik jeg ind
paa ham og drev ham overende — blind, stum og
sjaber, og slog kjæven i led igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
