Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I de gifte folks kvarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
„Ikke netop det," sa Ortheris, langet ut efter
Mulvaneys pipe, grep den og holdt den fra sig i
armslængde. „Jeg hiver den over grøften, hvis
du ikke slipper mig."
„Din forbaskede stratenrøver. Det er den
eneste snadde jeg har været glad i. Ta forsigtig
paa den eller jeg skal hive dig over veiten. Hvis
den pipen der gaar itu — aa, gi mig den tilbake."
Ortheris hadde rakt mig det dyrebare instrument.
Det var en absolut fuldkommen kridtpipe, saa
skinnende sort som polert ibenholt. Jeg tok
ærbødig paa den; men jeg var fast i min beslutning.
„Vil De saa fortælle om dengang De slos med
spøkelset?" sa jeg.
„Er det historien De ligger og maser om?
Naturligvis vil jeg det. Jeg har saa tænkt hele
tiden; jeg begyndte bare paa min egen manér,
som Popp Doggle sa, da han prøvet at slaa patronen
ned igjennem løpet. Ortheris, trin av!"
Han slåp den lille londoner, fik pipen tilbake
igjen, fyldte den og plirte med øinene. Han har
de mest veltalende øine jeg vet om.
„Har jeg nogensinde snakket om," begyndte
han, „at jeg engang var en fandens kar?"
„Det har du," sa Learoyd med et barnslig alvor,
som fik Ortheris til at brøle av latter; for
Mulvaney prøvet stadig at slaa fast for os alt det
merkelige han hadde gjort i gamle dage.
„Har jeg nogensinde snakket om," gik
Mulvaney uforstyrret videre, „at jeg engang var en
endda mere fandens kar end jeg er nu?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
