Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da menig Ortheris blev gal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
„La ham bare klemme paa, Mulvaney," sa jeg.
„Det er øllet."
„Nei, det er ikke øllet," sa Mulvaney. „Jeg
vet hvad som kommer nu. Han har tat paa vei
slik nu og da, og det er ilde — meget ilde —
for jeg er glad i gutten."
Jeg syntes Mulvaney var overflødig ængstelig;
men jeg visste at han tok sig av Ortheris som
en far.
„La mig snakke, la mig snakke," sa Ortheris
drømmende. „Kanske du stopper munden paa
papegøien din en varm dag, naar den skriker, fordi
buret koker de stakkars smaa lyserøde tærne av
ham, Mulvaney?"
„Lyserøde tær! Kommer du her og fortæller
at du har lyserøde tær i dine skitne fotkluter, din
skravlebøtte av en" —- Mulvaney samlet sig til en
frygtelig fordømmelse — „lærerinde! Lyserøde
tær? Hvor meget porter har barnet drukket? Det
taler over sig."
„Det er ikke porter," sa Ortheris. „Det er et
bitrere øl end som saa. Det er hjemlængsel."
„Nei, hør paa ham! Og han skal hjem med
Serapis, før der er gaat fire maaneder."
„Jeg er like sæl. Det er ett fett for mig. Hvor
kan du vite om jeg ikke er bange for at dø før
jeg faar avmønstringsordren?" Han begyndte igjen
paa kommandoordene i en syngende tone.
Jeg hadde aldrig før set denne side av
Orthe-ris’s karakter; men det var klart at Mulvaney hadde
gjort det og tok saken høist alvorlig. Mens Ortheris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
