Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
De søte smaa væsener la sig flatt paa jorden.
Da jeg strøk forbi den sidste, kunde jeg se
hendes stakkars smaa fingre gripe i hverandre, som
om hun gjerne vilde røre mine føtter. Saa kastet
jeg svalerumpen av denne lyserøde snibelen over
hodet paa hende for en større æres skyld, og jeg
danset ind i mørket paa den anden side av templet
og havnet i armene paa en stor, tyk prest. Alt
det jeg forlangte, var at komme avgaarde. Derfor
grep jeg ham i den fettete strupen og lukket al
snak inde i ham. „Ut," siger jeg. „Hvilken vei,
du tykke hedning?" „Aa!" siger han. „Menneske,"
siger jeg. „Hvit mand, soldat-mand, menig
soldatmand. Hvor i fandens skind og ben er bakdøren?"
Kvinderne i templet laa endnu næsegrus, og en
ung prest holdt armene utstrakt høit over dem.
„Denne vei," siger min tykke ven, dukker bak
en stor stute-gud og smetter ind i en lang gang.
Saa kom jeg paa at jeg nok hadde skaffet templet
ord for undere for de næste halvhundrede aar.
„Ikke saa fort," siger jeg, og jeg rakte ut begge
mine tomme hænder og blinket til ham. Den
gamle tyv smilte som en far. Jeg tok ham bak i
nakken for det tilfældes skyld at han skulde ha
lyst til lumskelig at kjøre kniven i mig, og saa
gav jeg ham en liten springmarsj op og ned i
korridoren et par ganger, saa han kunde faa tid
til at komme til koncepterne. „Vær stille," siger
han paa engelsk. „Se, det var der mening i,"
siger jeg. „Hvad vil du gi mig for at faa bruke
den straalende elegante palankin som jeg ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
