Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
vente paa at pindsvinet skulde styrte frem, kløv vi
op paa toppen av en regnfuret jordhaug og saa ut
over kratskogen; kuveiene trak streker igjennem
den, der var hvite flekker med langt græs og smaa
groper med vandpytter, hvor bekkasinerne vilde
samles til vinteren.
„Dette," sa Ortheris med et suk, mens han tok
et overblik over al den raggete ødslighet, „dette
er blodtørstig. Det er lidderlig blodtørstig. En
slags galt land. Ligner en ovnsrist, naar
dagslyset har slukket varmen." Han skygget med
haanden for maanelyset. „Og der danser en
sinds-syk midt oppe i det. Ganske rigtig. Jeg vilde
ogsaa danse, om jeg ikke var saa melantrist."
Der spankulerte et syn omkring for maanens
aasyn — en uhyre, lurvet ødemarkens aand, som
slog med vingerne fra det fjerne. Op av jorden
var det steget; det kom henimot os, og omridset var
aldrig to sekunder det samme. Togaen, bordduken,
slaabrokken, eller hvad det var gespenstet hadde
paa, tok hundrede former. Engang stanset det paa
en haug i nærheten og slog arme og ben ut for
alle vinde.
„Aajo, det har faat det værre end ellers, det
fugleskræmslet der," sa Ortheris. „Kommer det
nærmere, ser det ut for at vi maa tale et par ord
med det."
Learoyd reiste sig op av støvet, som en okse
ryster sine flanker naar den stiger op fra
mudderpytten. Og som en okse brøler, saa løftet han sin tunge
mot stjernerne, da han hadde glodd et kort sekund.
3 — Kipling: I dronningens klær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
