Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—33—
i digt. lMsen som jeg blev ældr—e og
mere krttitslz sandt jeg at igrunden vsar
de sosr lange, med fsosr meget tling
kslxahng og fosr ltdet malmz osgs de var
ilkke længer vsakrse.
Og hvad nu landsmaalet angaar,
assala kan jo jeg hsa vceret uheldig; men
jeg har aldrig syntes det var vakkert,
naar jeg hsokrte det talt; det var som
Ifoclsk masatte ta muncdew saa fuld« for
at saa det til at kltnge. Det minder
mig litt om begynderse ipiosnalspkth de
-v-i.l saa gjerne bsrake pedajlen hele tiden
for kat faa det til rigtig at laate Grun-
den er vel kaniske at for singen av dem
som taler det, er det deres naturltgse
maal, sem merker, det er som de taler
et kumstkspsrosg, et dødt sprosg. Noget
htelt sandet er det med by«gsd«emaal, der
et jstxcuks lidet, og dem finder jeg
v:akre, naar de blir godt talt. Ved
Aasens vestklandsmaal er dset noget syn-
gende, det er liksesom en overdreven
bruk av klang og lange rystmer idet,
som vi øsstlændsing-er vanskeng vænnet
oss til. For mig er det mer malm
osg mandig krast i et bredt ottslands ,
det er mer av den rolige tryghet, som
sor os skaper stjonhsest og litevegt. Dette
bare sor at vise, hvor meget slikt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
