Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
318
melen var pragtfuld nu mot solnedgang; det lyste
og brandt i alle guldfarver under de forrevne saater
av mørkeblaa og slaggbrune skyer. Da solen var
gaatt under fjeldkanten blev de røde som kobber og
purpur, og smaa løsrevne skyflokker drev opover det
klarnende hvælv, lyst rosenrøde til de smeltet bort i
den blaagrønne luft, hvor stjernene tok til at springe
ut. Ida Elisabeth sat og saa paa elven som randt
og speilet den røde himmelglans men det var
skrækkelig kalt blit.
De tre guttene laa halvveis nedglidd i sætet og
sov i en klump som et kuld hundehvalper, da de
kom frem til Viker. Det var temmelig mørkt alt
i den lille forhaven hendes lyste floksenes svære
blomsterklaser og duftet i den kolde, regnmætte luft.
Himmelen var klar nu, bare nogen sisste mørke sky*
tjafser svam i den citrongrønne luft lavt over aas*
randen, da Ida Elisabeth lodset de søvndrukne og
frosne guttene indom hus.
Hun fik endel at stelle med; barna skulde ha
mat, og hun maatte finde rene laken og re om
Tryggves seng til gjesten. Lillegut fik ligge med
hende paa divanen disse nætterne den var heldig*
vis god og bred.
Hun hadde faatt mandskapet tilro, skulde netop
begynde at klæ av sig, da hunden lettet paa sig og
bjeffet. Det banket paa ruten hendes det var
Tryggve som var utenfor i haven. «Kom ut litt da,»
bad han, da hun gløttet paa vinduet. «Men ta godt
paa dig det er bikkjekoldt.»
Ida Elisabeth tullet om sig det store hvite hekle*
sjalet og listet sig gjennem gutteværelset og kjøkke*
net, den lille bakdøren fra spisekammeret ut til haven.
Nu stod vennen hendes for at ta imot hende naar
hun hoppet for ikke at traa paa de raatne trappe*
trinene. Og han blev ved at holde hende indtil sig
haardt og deilig og længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
