Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
Grænser ikke nødvendigvis behøver at blive Ellidas
Grænser, og vi ser, hvorfor der paa det Punkt, hvor
den erfarne og fæstnede Kraft ikke mere evnede at
omdanne sig, men kun paa en tragisk Erkjendelse at
sønderbrydes, — der gives for Ellidas Væxt og Villen endnu
Kriser og Helbredelser.
Denne Forbindelse af Omdannelsesevne og
Umyndighed lader vistnok Ellida i Førstningen synes saa
meget mere værgeløs ligeoverfor Livet. Hun besidder
intet af’ Rebekkas tillidsfulde Styrke, intet af den kjække
Vovelyst, med hvilken denne betror sit Livsskib til
Bølgerne og Stormene for at styre mod Lykken. Hun
nøies med at staa ventende ved Stranden og drømme
sig udover de rullende Vover, hvor Fare og Skjønhed
lokker, og hvor Dybet skjuler saa meget underfuldt og
tillige saa meget grufuldt.
Hvor Rebekka er bare Udfordring og Trods, der er
Ellida bare Drøm og Forventning. Men hendes Drømme
bliver altid mere formløse end Rebekkas konturfaste
Livsforhaabninger: de Bølger, som i høi Sjø skummer
over Skibets Stavn, vækker bestemtere Ønsker og
Ængstelser end den vide, skimrende Havflade, der magelig
overses fra Stranden, og som intetsteds byder Øiet og
Tanken et Hvilepunkt, men et saa meget mere
umaade-ligt Spillerum for den vilde Fantasi.
Forestillingslivets stærke Udvikling paa Bekostning
af den endnu ikke vakte Handlekraft er det andet Træk,
som skiller Ellida betydningsfuldt ud fra Rebekka. Der
ligger et Drag af Sygelighed deri, ialfald en
Sygeligheds-disposition, som först kan overvindes af Viljens fulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
