Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
»jeg vil altid blive hjemme og hjelpe Far og Mor,
siger hun.
Hun ser sine høieste Ønskers Opfyldelse i en stille
Gjerning for dem. hun holder af, ikke i selvstændig
Emancipation fra familiens Kreds. Deri ligner hun Stockmanns
Datter. Petra, hvis høieste Kjærlighed og Forhaabninger,
trods al hendes dygtige Selvstændighed, sammenfattes i
Dramaets Slutningsord, i hendes Udraab: »Far!« Hvad
der i »en Folkefiende« er betinget ved, at netop en Mand
som den altbeherskende Hovedfigur staar som Dramaets
Midtpunkt, det betinges i »Vildanden« deraf, at Hedvig,
et Bavn, danner den kvindelige Hovedfigur.
Hvor lidet end Petras Rolle i hint Ibsens sociale
Drama træder i Forgrunden, saa beholder hun dog det
karakteristiske Træk, som ogsaa giver Hedvig hendes
Betydning. Petra beviser ved sin modige Tagen Parti for
Faderen, sin Hengivelse for ham, at Dr. Stockmann har
Ret i sin Tro paa Menneskeheden.
Saaledes er det ogsaa her Kvindeskikkelserne, som
optager og fører videre de foregaaende Dramaers ledende
Grundtanke, — Tanken om en Forsoning af Ideal og
Virkelighed gjennem den alt forstaaende, alt tilgivende
Mildhed, som følger Sandhedserkjendelsen. Om end selve
den ideale Sandhedsfordring legemliggjøres i Gregers, saa
er det dog først gjennem Hedvigs Liv og Død, at det
træder frem, der gjør den fra en abstrakt Drøm til en
Kraft i Mennesketilværelsen. Overladt til sig selv ligger
Gregers under for Virkelighedens Magt, ligesom ogsaa
Brand laa under. Her er det Hedvigs Barnestemme, der
tilraaber Gregers det Ord, som Brand døende fornam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
