Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
pokkus og hurlumhej osv. Hejre i U. Forb.: han
kunde jo, per Exempel. I Folkf. taler Trykkere
om »Manuskriftet« I Rosm. lader Idsen den
udannede Husholderske Mad. Helseth bruge Blan-
dingsmaal: dække Kveldsbordet; våger han sig
over kloppen. Han lader ikke, som BJØRNSON,
dannede Folk til daglig bruge saadanne Former som
lage eller våge. Den samme Mad. H. siger seng-
kammers og reglion, hvilket er aldeles i Stilen.
Hilde i Soln. siger barnekammerser, fordi hun
snakker ungdommelig »uvørrent« som en Skolepige.
Stuepigen i Borkm. siger: »så nt et fælt snøvejr, som
det er ude ikveld; jeg synes dem siger; i Jøssu
navn da.
2. Til det nye hos Ipsen hører særlig de nye
eller sjeldne Ord og Orddannelser. De er ikke
mange, men de er alle saa godt gjort, at man ikke
rigtig ved, om man har hørt dem før eller ikke. Saa-
ledes er Saamand vistnok brugt før en sjelden Gang
(H. Hertz, se MorpecH); men hvor godt falder ikke:
»den Glædens Saamand<’) i Kjærl. som Rim paa
»Straamand<! »Om Gud har kaaret Haakon til Saa-
mand<, K.-Emn. >»Hvem kan i sligt et Tveskjær
se, hvad der er vrangt, hvad der er rett«, Brand; jeg
ved ikke, om dette Ord er brugt før, men ypperligt
er det; jfr. Tvelys, t. Zwielicht, eng. twilight (Moreca);
og IBSENS: »da hjemmets liv et tvesyn slutter index,
1) Ogsaa norsk Landsmaal Saamann, isl. sådmadur.
Matth. 13, 3.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
