Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
»Alt er her for stort for mig,
du, dit Kald, dit Maal, din Fore,
siger Agnes, Brand 137". Adams-Ble (Brand), rent
dansk*), men gaar an i Poesi; norsk Bleie, oldn. og
Landsmaal blæ;ja.
Storladen (Gynt, Soln.) er i sig selv et godt Ord
og forekommer undertiden i norske Skrifter, men
neppe i Talesproget; det klinger dansk, skjønt ikke i
den Grad som storslaaet (norsk storslagen). »Da
er jeg ikke at gantes med<, Gynt, klinger aldeles
dansk; »stavrer Knarken< (Gynt), »kommer stav-
rende« (Borkm.), ligesaa, skjønt brugt af enkelte
norske Forfattere, men paa norsk heder det stabbe.
Ligesaa dansk er »dratte ned« (Gynt o. fl.), norsk
dette. »At drikke Thevand< er blevet gammeldags,
siden Kjærl. Kom. udkom; dog siges maaske endnu
»Thevandspassiar<. Tøs, min Tøs, hos IBsen hyppig,
passer ikke længer som gemytlig Betegnelse, hverken
for dannede eller udannede; det er ikke brugeligt uden
1 visse Dialekter, og betyder enten Tjenestepige eller
bruges med foragtelig Betydning = Førkje. Selvføl-
gelig bruges hos I. ofte de danske Talord som treds
(Terje Vigen, Brand); det er jo først i den sidste Mands-
1) Gammeldansk: Saa underlig er hans Fore; og ridder-
lig var hans Fore; med Krigsmænds Fore; Fattigmands Fore.
Gjentaget af nyere danske Digtere, herfra har vel Ipsen Ordet.
For Resten findes föra ogsaa i senere Oldn. og i nynorske
Dialekter, men det er ubekjendt i det alm. Sprog.
?) BAGGESEN: »Saa gaaer det Lagen tidt, endsige lidenjBleex«.
(Morpecn). Ogsaa ASBJØRNSEN: »en af Barnets Bleerc, Huldreev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
