Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
hans Væsen. Han levede i Sekstiaarene i fornyet
Strid for sit Navn og Digtning. Jeg sér ham i den
mørke, lukkede Kappe og Filthatten, Ansigtet indram-
met af et fremmedartet mørkt Haar og Skjæg.
Men, uanfægtet af hæmmende og stængende Kaar,
svang hans stolte, kaldsbevidste Aand sig i sit Fri-
hedens uafhængige Rige. Hans Bergmandsdigt, det dybe
hjertebankende, som saa faa forstod, da det kom frem,
er fra de Aar: — »Ban mig Veien, stærke Hammer,
til det skjultes Hjertekammer<. Og nok ét, hvori hans
Vinger suste: hans Opraab for Danmark, »En Broder
i Nød!« Jeg erindrer særskilt Fremkomsten af dette
sidste, fordi der var opstaat Dissents i hans Venners
Conseil om dets »Betimelighed<, og jeg sikkrede ham,
at det skulde udkomme i første Nyhedsblad. Som
Illustreret Nyhedsblads Eier havde jeg ogsaa et Par
Aar iforveien — 1862 — erhvervet hans Kærlighedens
Komedie som Nytaarsgave for Bladet.
Først hans storslagne Skuespil, Kongsemnerne, for-
maaede at dreie Opinionen om paa sine Hængsler.
Der stod et Aandens Veir af dette mægtige national-
psychologiske Drama, hvori han i Bisp Nicolaus ma-
ler sit Folks nationale Djævel, — Splidens motor
perpetuus, — og skabte Figurer af Shakespearsk
Rang. To Aar efter kom Digtergagen. Jeg husker,
jeg skrev hedt i Morgenbladet i den Anledning.
Saa fulgte Brand, der med al sin Storhed ikke
netop var min Bog. Og saa Per Gynt, som var det
desto mere, — et yrt nationalt Hallingkast, som tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
