Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Hun satte sig og trak ham ned til sig, saa
han tilslut laa paa knæ ved siden af hende
med hodet i hendes fang. Da sneg der sig
en velgjørende træthed over ham, mens liun
strøg ham over haaret: gudskelov, der var
jo ingen skade skeet — det var jo ikke for
sent endnu. Han, dekadenten par
excellence, — han smilte næsten, der han laa.
Men i Ragna bruste det, alle de smaa tvil
ståk boderne op, alle tanker, liun ikke
havde villet tænke, kom og skyllede over
den bløde, varme forvisning, at hun var alt
i ham og for ham og med ham, — ham,
som laa der fortvilet over sit nederlag.
Der var sprunget en klingrende brist
indi hende, og ud af den sivede hendes tros
blindhed og hendes tillids urokkelighed.
Hun syntes med en gang, at hun havde
levet disse maanederne i taage og drøm, at
hun havde gaaet gjennem fester og lystighed
uden rigtig at sanse, at hun levede med, —
bare med den eneste ene tanke, at Sæmund
9 — I blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
