Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
hende. «Goddag, Ragna,» havde han sagt,
«jeg synes da, jeg maa hilse paa dig —
jeg kjendte dig forresten knapt igjen.»
Hun syntes, han saa bedrøvet ud i
øi-nene, og spurgte, om hun da var saa
forandret. «Nei ikke netop, — jo kanske
nok-saa forandret. Og alligevel er du vakrere,
end du har været nogengang,» havde han
sagt ganske ligefrem. Hun havde leet det
bort, og han havde bare fulgt hende et par
skridt, fortalt hende, at hendes mor havde
sagt som sikkert, at hun skulde reise til
Kristiania i februar. Selv skulde han
sydover, blive borte et par maaneder. «Du har
det vel udmerket, du bærer hodet dit saa
høit,» havde han pludselig sagt og lige efter
farvel — uden at tage hende i haanden.
Hun likte ikke at tænke paa det mødet
siden, der havde været et blik i hans øine,
som pinte hende længe efter. Han havde
været ganske som før, og der var intet
bittert eller bebreidende hverken i hans ord
eller maade —- men der var noget andet,
og hun likte ikke at tænke paa det. Hun
lod sin fortælling til Sæmund om mødet
falde slig, at han lo og gjønede med hende
om den uheldige frier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
