- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
27

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Steenstrup blev nødt til at tage Afstand fra ham. Man ser af et senere Brev fra
Pastor Michael Sars, at denne lidt drillende hentyder til, at Steenstrup under Sars’s
Ophold i København 1837 ikke vilde bringe ham i Forbindelse med Dr. Beck.
Steenstrup fik et Tilbud om at ansættes ved Prins Christians Samling, men han undslog sig,
derpaa blev Ansættelsen tilbudt Naturforskeren cand. theol. Jacobsen, som ligeledes
vægrede sig derved; man maa næsten undre sig over, at dette ikke vakte Prinsens
Opmærksomhed. Steenstrup skriver til sin Forlovede: Mine Cirripediers første Afdeling
præsenterede jeg Prinsen i Onsdags; han gav mig en Kobbertavle til næste Hefte (til
næste Afdeling), men forresten bad han mig ofte om at være »beskeden« mod Beck, at
omgaas ham »høfligen«, at vide, at han var meget »pirrelig«, at jeg ikke maatte gøre
Regning paa, at Beck skulde give mig alle sine Iagttagelser«, at vi maatte »enes« lidt bedre,
at jeg skulde lade ham (Prinsen) afgøre vor Strid, naar jeg havde »een og B. en anden
Mening«, at »Intet havde fornøjet ham mere i lang Tid end den Vej, jeg havde slaaet
ind paa med mine Monografier«, men at mine Bestræbelser ogsaa i denne Henseende
vilde være afhængige af min »kloge Opførsel« mod B. Prinsen vil nu gerne være Mægler,
og han har sikkert ogsaa Evne til det; men med Beck kan og vil jeg ikke arbejde«. »Alt
hvad jeg havde at indvende imod dette Meget, var kun, at den Naade, jeg syntes at
have vundet for H. Kgl. Højhed, og den Velvilje, mine Bestræbelser havde fundet i hans
Øjne, kun stemmede lidet med de mindre gode Egenskaber, jeg imod Beck maatte have
lagt for Dagen; at jeg laante eller tog fra B., hvad hans var, var meget at sige, men i
denne Henseende vilde jeg ikke lade mig afskrække fra at publicere som forhen, saa
hurtigen Lejlighed gives mig, havde Beck siden Lyst til at reclamere det, da stod det
ham frit for. — Saa med alt det staar jeg paa en god Fod hos Prinsen! Gud lade mig
holde Sandheden fast, da vil jeg nok gaa fremad«.

Her skal kun tilføjes, at Becks Upaalidelighed i sin Gerning og hele Stilling til
Samlingerne vakte i lange Tider Uvilje hos mange. Prof. Reinhardt var i sin sidste Levetid
ligefrem kummerfuld herover, og da der inden Reinhardts Død førtes Forhandlinger
med Steenstrup om Ansættelse ved Universitetet, stillede denne som Betingelse, at Beck
skulde forlade Universitetets Naturaliesamling. Dette skete ogsaa (1845), nogle Aar
senere entledigedes Dr. Beck ogsaa fra de andre Stillinger. Men Steenstrup anerkendte
altid Dr. Becks videnskabelige Fortjenester og hans virksomme Interesse for Christian
VIII’s Samlinger, hvad der fik sit Udtryk i den udførlige Beretning om disse, som
Steenstrup meddelte i det Mindeskrift over Kong Christian VIII, der udgaves af
Videnskabernes Selskab (1848). I det rent ydre Forhold til Dr. Beck er næppe noget Brud traadt
for Dagen.

Steenstrup tog med Glæde Del i Studenterlivet og var blandt dem, der arbejdede
paa at give det større Friskhed og Selvstændighed. Det var et almindeligt Ønske
i Regensens Læseforening, hvoraf han som andre tidligere Regensianere var vedblevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free