- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
6

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Barndomstid og Skolegang. 1813-1832

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søn skrev Pastor Stp. 1835: »Jeg modtog d. 8. April en Skrivelse fra Conferensraad Collin,
at jeg paa hans, Etatsraad Johnsens og Sekretær Halds Forslag var valgt og udnævnt
til corresponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. En Ære, som jeg aldrig
har drømt om, aldrig yttret, at jeg ønskede, og som maaske misundes mig. Hvorfor
har Du tiet dermed? det er altid en Udmærkelse, naar det meddeles uden Ansøgning —
og Selskabet tæller ikke over en Snes af dette Slags Medlemmer«.

Selskabet havde derfor ogsaa, som alt fortalt, udset Stp. til at forfatte
Amtsbeskrivelsen over Thisted Amt.
A. C. Steenstrup,<bf. Carstensen.
A. C. Steenstrup,
f. Carstensen.
J. V. Steenstrup.<b        
J. V. Steenstrup.
        


Madam Anna Cathrine Steenstrup var en finttænkende, kærlig og harmonisk
Kvinde og en dygtig Husmoder, der forstod at faa Kaldets mindre gode Indtægter til
at slaa til for den hele Kreds omkring hende; der var en Børneflok paa otte Sønner og
to Døttre[1]. Hun var ogsaa en ivrig Havedyrker og Blomsterven, og Iap. Stp. var hendes
bedste Hjælper til at hygge om Planterne og espaliere, i Brevene til ham fortæller hun
jævnlig om Havens Flor.

Det virksomme Liv, der førtes i Præstegaarden, indeholdt ikke saa lidt Afveksling,
og Drengene, som ikke forsømte Læsningen, tumlede sig ogsaa frit i Naturen. Bøssen
knaldede stadig, Egnen var jo rig paa Fuglevildt, men Fuglene tog man ogsaa i Snarer.
Om Morgenen, naar Drengene vaagnede, var der Kapløb om at faa sig vasket omme i


[1] Iap. Stp.s Fætter, Præsten Marcus Lund i Vium, har i de foran anførte »Slægtminder«, S. 195,
meddelt følgende: »Efter et af sine Børns Fødsel var Anna Cathrine Steenstrup angrebet af
Barselfeber i den Skikkelse, som medfører Sindsforvirring, og der var Frygt for, at hun ikke vilde komme
sig. Da skete det en Dag, at hendes Fader traadte ud af sit Værelse, og da han paa Gangen traf
en betroet Tjenestepige, der længe havde tjent i Huset, sagde han til hende: »nu véd jeg, at min
Datter kommer sig, Gud har paa min Bøn givet mig Svaret i mit Hjerte«. Den nævnte Pige var
Højskoleforstander Kristen Kolds Moder«. — Det Barn, som Mad. Steenstrup da fødte, var Iapetus.
Han var den eneste af alle Søskendene, der ikke fik Moderens Mælk; han kunde senere i Livet
ligesom bedrøves ved den Tanke, at han var gaaet glip af en Kjærlighedshandling fra den elskede
Moders Side, som ellers var bleven hans Søskende til Del. Ammen var iøvrigt en flink Kone, som
Stp. senere i Livet besøgte og paa anden Maade havde i venlig Erindring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free