Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nks s ’ g-
Misl 84 C Ex:
flere af vore offentlige Organer, vil tilfulde kunne vens-
dere deres Vægt. Hr. W. var det magtpaaliggende at svække
Jndflydelsen af den Kontrol, en beslægtet og moden Litera-
tur maatte udøve over hans Frembringelser, og nn skulde
den hele Nationalitet provoeeres forat authorisere Enkeltes
Angreb. Et maadeligt Theater med dansk Personale, og den
hyppige Anvendelse af hine charakteristiske Malerier as det
danske Folkeliv, forøgede Rainaskriget, og Sinelars Døde og
Fareernes Forfatter fik saaledes Anledning iil at lægge Fu-
skerens hele Hovniod for Dage-i. Vandeviller og dansk Lite-
ratur, Landsforræder og Vandevilleforscegtei· bleve-, nnder den-
ne Tingetis Orden Synonymep Imidlertid havde man ikke
nndseet sig sor den magelose Taabeligl)ed at ville omstesbe
vort Skriftsprog og saaledes sremtvinge et eget Tunge-
maal. Hvad der er Aarhundredes Værk skulde her gjøres i en
Rul, for at tilveiebringe en fuldkommen Afsondring Dette
wergelandske Sprogfordoerverie har desværre snndet Efterlig-
nere, og han er saaledes idetmindste bleven Stifter af et
Slags nordisk Lingva franka. Her kan nemlig ikke være Ta-
len om nogen indgribende Forandring, tbi her gjelder det blot
at indtrænge en Hobeii provincielle Gloser; man begriber
ei, at det ikke er de lerikalske, men de gratnniatikalske Egen-
heder og Ligheder , der danne Sprogenes Adskillelse eller
Slægtskab, og at det ene er nøie Bekjendskab til vort Old-
sprog, der kcm gives»eti saadaii Bestræbelse Fasthed og Konse-
qvents. De forskjellige Dialekter, hvoraf man sammenjasker det
nye Sprogforraad, have ogsaa for liden indbyrdes Overeens-
stemmelse til at de enkelte Udtryk skulde blive almindelig
sorstaaeligez og saaledes er, ogsaa fra denne Side betragtet,
det hele Foretageiide i høieste Grad forfeilet. Hvorlidet be-
kjendte ere dog ikke Ord som: Stolt, Svolk, Kampp, Raa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
