Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form - „Er nu dette alt? Gaar Maalstrævet ikke ud paa andet end disse 12 eller kanske 15 Punkter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
og endelig den jordfaste, den iste, Okså denne jævn
førelse haker dog noget; for den landsmaal’ske mål
bygnings nederste højde, „Stueetagen", som skulde
bære alle de andre højder, talen næmlig, ær jo som
ovenfor påvist, ikke egentlig biet til ænda, og hele
bygningen ær således fræmdeles intil videre ikke an
net, æn hvad vi kaller et Luftkastel eller kanske en
Luftspejling, en Fata Morgana.
„Er nu dette alt? Gaar Maalstrævet ikke ud paa andet, end disse
12 eller kanske 15 Punkter?"
Så kan vistnok ingen spørre, som med nogen ef
tertanke har læst hele denne bok, men nok en og an
nen av det slags læsere, som ovenfor ær forutsat å
ha læst den stykkevis bare. Svaret vil da bli et, orn
han spør en dansknorsk målstræver, et annet, om han
har råket på en av de „udi egen Indbildning" værende
og sig kallende „egentlige Maalstrævere". En troende
av denne menighet vil svare med lærerens ord, med
verba magistri: „sprogets aand er l/ormen.- Ham ær
altså ordenes form o: deres bøjning, uttale og sammen
fælling i sætningen, — ikke ordene seiv, ikke om de
ær norske eller unorske, forstålige eller gåtefulle —,
det, som det „kjem ann" på. ~Det er Skorpen og
Snittet, en skal kjende et Trold paa." Bare skorpen
i ordene ær rigtig norsk, så blir ordene, som ær iført,
den skorpe, norske, om de ikke ær det allerede før.
At dette ikke bare ær deres spøk, som en helst skulde
falle på å tro, men ramme alvor, ær ovenfor påvist
hær i boken, både av mål-ejeres uttalelser og av bok
skrivernes gjærninger, idet deres skrifter tværmålt
(„gjennemsnitlig") har like så mange unorske, for me
nigman, som ej kan annet mål æn sit eget, uransake
lige ord. som de mange andre uvakte, übotfærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
