Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
nem ær i. „Kunsten at blive rik" og 2. „Verdenshi
storie", „Gratisbøker" for 1885 og 86 til bladet „Mor
gengryet", 3. „Fra bygd og by" av Anton Welde, 1886 *)
*) A. W. har allerede fåt sin skuring og fortjente løn av målstræ
veren Lasse Trædal (Fedraheimen 7 8 86) for å ha skrevet
„dansk" og altså fornægtet „Maalet hennar Mor". „Lat oss al
dri faa Bokerne dine paa slikt eit Maal meire! Gjer deg til
full Flerre yver Norsken og bruk so den. I den unge fram
veksande norske Bokavlen vil du koma til aa gjera ei god
Hjelp, og der vil du verta motteken med opne Armar. Kan
du ikkje det, so skriv dansk, rein dansk; for det vert aldri
norsk av l/an, kor du balar. Det vert berre Knot."
Læg uiærke til de (av mig) uthævede ord. De kommer
igjen nedenfor.
Trædal vænter sig, som det synes, ikke stor hjælp for sit
stræv fra byfolket, så, skal Landsmaalet få overtak, må bonde
hæren gjøre det. Bondegutten ær selvskreven til intrædelse i
tjenesten. Trædal „skynar inkje, kor me skal faa arbeidt upp
den norske Bokavlen, nåar inkje me skal kunna venta det, at
dei norske og norsklynde Bondegutarne, som kann skriva, vil
skriva norsk."
Men A. Øyen i „Morgengryet" ær jo også ~Bondegut".
Altså kan vel han også vænte sig en skriftetale. Munthe-Kaas
dærimot slepper vel å stå skrifte. Han ær jo som byman fød
på „dansk" grun og således utenfor den TrædaPske målstræv
kirke og dens straffedomme."
„Motteken med opne Armar". Ja, ær det ikke, som jeg,
K., ofte har sagt? Våre gammelkjære skulde ha magtstålet det
norsknorske stræv i tide ved at ta sig av det dansknorske.
Men nej, tværtom drev de ved å forfølge bægge stræv, men
især dette, som de ni. hålt for mest farligt, fordi det var mest
„praktisk", stadig flere og flere venner av det over i den norsk
norske lejr. Disse fant ni., at når de skulde være varger i
veum like vel, så kunde de like så gjærne „springe i det som
krype i det". Som norsknorske fik de altid ~opne Armar"
av et varmhjærtet få- eller mindre-tal, hvad de dærimot ej kunde
gjøre regning på ænnu på lang tid i egenskap av dansknorske.
Av nu avledne vites således Anthon Bang og Georg Krnhn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
