Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
ikke, som tyskerne inbiller sig og andre, i „Sproget
seiv" eller i dets „hemmelighedsfulde Dyb", men ret
og siet ~i de Sproget dannende MenneskerL\ i trangen
hos dem til å finne ord for, hvad de ønsker å få med
delt andre. Mange tyskere har næmlig villet gjøre
„Sproget" til et slags vækst eller dyr eller vel sna
rest til en person; ti de tillægger det jo ænog ret
tigheter*).
Denne de tyske filologers mørke tale kommer
Madvig gang efter gang til bake til. I skriftet av 1857
„Om de gram. Betegnelser" . . . ytrer han sig således
mot „en særegen i Sproget seiv tilstedeværende Kløgt
og Kraft" (s. 7) og mot „den taagede Forestilling om
en dyb hemmelighedsfuld Kraft i Sproget seiv" (s. 25),
„ja i Lydene" (jfr. målstrævernes i formerne), ~som om
disse selvmrksomt direkt omdannede sig til Betegnmg
eller Medbetegning af det gram. Forhold’-. Som slike
overtroiske nævner Madvig så store størrelser som W.
Humboldt, Fr. Schlegel, K. F. Becker, og som en fjærde
alen av samme stykke den navngjetne svenske mål
gransker Rydqvist, som i samme opskruet tyske stil
order om „en ur språkets djupaste innandome" (In
dre?) utstrommande hemlighedsfull kraft", altså om
„en Dannelsesdrift, som skal boe i en Lyd", lægger
Madvig lit spottende til.
Et hovedsted om Madvigs værdsættelse av ord
målenes former haves i samme skrift s. 76. „I den
særegne Maade, hvorpaa de gram. Betegnelser i et
Sprog ere udprægede" („som Bøiningsformer eller i an
*) Således også overlærer Løkke, en lære, som ær god å ta til
for de gammelkjære, når de Adl stænge andre folk adgangen
til åfå rettet på t. d. en vanvittig retstaving. „Sprogetu har
da ukrænkelige rettigheter likesom andre folk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
