Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - IV. Knølhvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNØLH VALEN’
•29
øvrig. Specielt er dette tilfældet netop for knølhvalens vandringer.
Baade syd og nord for ækvator falder dens træk i en
nærings-vandring mot ishavsregionene og en ynglevandring mot
varmere havstrøk.
Paa kysten av det nordlige Norge er dens træk og forekomst
i sin tid særlig undersøkt og kjendt fra hvalfanger Morten
Inge-bi igtsens iagttagelser og journaler.
Av disse fremgaar, at knølen i aarets første maaneder februar
og mars befinder sig paa træk vestover langs Finmarkens kyst.
Den kommer da fra Østhavet i hvis aapne dele den maa ha
tilbragt vinteren.
Man drev i mange aar fangst av hval paa kysten av
Finmarken uten at kjende dette knøltræk. Hvalfangerne kom nemlig
først der nord efterat dette træk var forbi. Den hval de søkté
var dels rent planktonspisende arter som først optraadte ut paa
forsommeren — og dels finhvalen, som hellerikke indfandt sig i
de tidligste vaarmaaneder, men først med loddens indsig. Da man
imidlertid først hadde opdaget trækket blev der skutt mange
knøl-hval paa dette træk.
Knølhvalen kunde nemlig optræde i ganske betydelig antal
paa kysten av Finmarken. Saaledes berettes fra 1873 — altsaa
før den tid knølhvalfangsten begyndte — at den en dag i februar
pludselig optraadte i tusenvis i Varangerfjorden. Sværmene var
efter sigende saa tætte at de hindret dampskibenes fart. I mais
1881 og i mars 1886 var det atter meget knølhval i
Varangerfjorden.
Knølen er paa denne aaistid ikke ute for at søke føde, og
den trækker derfor avsted med stor fart, idet den holder sig
tæt under land. Den kan paa dette træk komme de utstikkende
punkter saa nær at den saavidt gaar klar av grundene. Det er
en almindelig utbredt mening blandt hvalfangerne at den med
forsæt skubber ind paa stenene for at bli kvit de mange store
parasitter som snylter paa den.
Det maa ha været smaat med vinterforingen, for maven var
tom hos de hval som fangedes paa denne tid. Hunnerne hadde
derimot store fostre, som næsten var færdige til at kastes.
Hensigten med denne vandring er derfor klarlig den at søke hen til
varmere havstrøk, hvor ungene kan kastes. Bare undtagelsesvis
fødes ungen i vore nordlige farvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
