Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - III. Seihvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNØLHVALEN
25
I den japanske hvalfangst spiller den iethvertfald en meget
betydelig lolle. Det er saaledes i aarene 1915—1918 i japanske
kystfarvand skutt ikke mindre end 2 417 seihval. Den er her
som overalt ellers meget uregelmæssig i sin optræden, men
forekommer dog mest i de farvand som støter op til den nordlige
del av de japanske øers Pacifickyst, det saakaldte
«Northea-stern».
Hvad dens levevis angaar kan bemerkes — hvad der
allerede fremgaar av den tidligere omtale — at den bare optræder
hvor havvandet er nogenlunde temperert. Det kolde vand liker
den ikke. Den er her blaahvalens motsætning, hvorfor
hvalfangernes iagttagelser ogsaa gaar ut paa at disse to hvalarter
sjelden træffes sammen paa feltene. Dette har forøvrig ogsaa sin
grund i at disse to hvalarter foretrækker hver sin bestemte aate.
Seihvalen søker med forkjærlighet de saakaldte Calanider
(vandlopper), en aate som naar den er tilstede i stort antal gir
vandflaten en rødagtig farve, hvorfor ogsaa hvalfangerne fra sin
tønde i masten søker dit, hvor vandet er «rødt».
Blaahvalen derimot foretrækker de saakaldte Euphausiider
(lyskrebs), et slags ræke som forekommer i saavel varmere som
koldere havstrøk i store masser.
Flere av de store bardehvaler er noksaa selskabelige dyr,
en egenskap som ikke mindst gjælder for seihvalens
vedkommende. Den forekommer derfor sjelden enkeltvis, men gjerne
i mindre flokker. Stundom kan de optræde i snesevis eller mere
og gjøre indtryk av hele stim. Ikke sjelden finder man dem
ogsaa optrædende parvis.
Dens «blaast» er forholdsvis meget kraftig, men
hvalfangerne kjender den dog paa den noget tyndere og lavere
vand-straale. Den er gjerne under vandet henimot 10 minutter,
hvorefter den 2 å 3 gange med kortere mellemrum kommer op
for at aande.
Naar den gaar i aaten er den let kjendelig fra blaahvalen
og finhvalen derved, at den ikke kaster sig om paa siden som
disse, men at den ofte gaar med overkjæven løftet over vandet
og ganske rolig likesom skummer føden til sig.
Den er hurtig i sine bevægelser og i forhold til sin størrelse
ikke særlig let at fange.
Som de andre storhval faar ogsaa seihvalen som regel kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
