930 (Husbygningslære : murmaterialer, murkonstruktioner, træmaterialer, trækonstruktioner, jernkonstruktioner m. v., statik, byggeledelse, heise- og transportindretninger)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV. Sanitære anlæg - 8. Varmtvandsberedning - XV. Elektriske anlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som allerede nævnt under omtalen av centralopvarmningsanlægget side 899,
kan varmtvandsberedning arrangeres i forbindelse med kjelen i kjelderen.
Da imidlertid temperaturen paa kjelvandet ved varmtvandsopvarmning holdes
lavest mulig, maa der til sine tider i fyringsperioden og om sommeren enten
fyres særskilt op i en liten ovn, en saakaldt «kjæmpe», som staar i forbindelse
med varmtvandsberederen (vandbeholderen) i kjelderen (jfr. fig. 1987).
Eventuelt kan opvarmningen av vandet ske med støtte i den elektriske
overskudskraft ordnet paa en av de to maater som er nævnt ovenfor.

Varmt vand til baderummet kan, om ønskes, skaffes separat fra en liten
gasbadeovn (fig. 1997), som opsættes paa væggen over fotenden i badekarret.
Hvor man hverken har elektricitet, gas eller centralopvarmning, kan der
skaffes varmt vand til bad gjennem kobberrør, indlagt i komfyren som
cirkulationsledninger i forbindelse med vandbeholder i komfyrens nærhet. Eller
der opsættes en badeovn i badeværelset for fyring med kul.

Varmtvandsanlæg planlægges av den samme konsulent som planlægger
centralopvarmnings- og sanitæranlæg.

XV. ELEKTRISKE ANLÆG

Det ligger utenfor rammen av nærværende arbeide at beskrive de
elektriske anlæg som forekommer i husbygning, hvorfor derom henvises til
speciallitteraturen. Kun skal kortelig nævnes, at man saavidt mulig, og da særlig i
beboelsesrum, bør lægge de elektriske lysledninger skjult i gulv og væg, men da
maa planen for lysanlægget være opgjort før gulv, tak og vægger paneles eller
pudses. Da det er vanskelig paa tegningen at bestemme den heldigste plads
for takbelysningen, bør man planlægge tilstrækkelig antal stikkontakter, som
av hensyn til utseendet bedst anbringes nær gulvet. Likeledes bør man under
planlæggelsen av lysanlægget ha i erindring at anbringe stikkontakter for
elektriske ovner, deriblandt i eller utenfor bad og W. C., samt stikkontakter for
strykejern. Bryterne for lyset bør i de bedre rum indfældes i væggen og
dækkes med en glasplate, da det er mindre iøinefaldende end de almindelige
av porselæn og beskytter tillike bedre væggen mot at tilsmudses paa dette sted.

Kabelen for det elektriske lys bør altid føres ind i huset gjennem et hul
i grundmuren ca. 1 meter under jorden og ikke føres ind over jorden som
luftledning.

Den elektriske ringeledning fra spisestuen bør forsynes med kontakt i
gulvet, idet ledningen da lægges under gulvet.

De høie etagehus bør ikke savne elektrisk personheis, heis for brændsel
og klædesheis.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:42 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/husbygning/0942.html

		Husbygningslære : murmaterialer, murkonstruktioner, træmaterialer, trækonstruktioner, jernkonstruktioner m. v., statik, byggeledelse, heise- og transportindretninger / 930 (1918) Author: Andreas Bugge With: Hans H. Rode, Thorvald Lindeman - Tema: Woodworking, Architecture and Construction Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|