Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV. Sanitære anlæg - 5. Huskloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
Yandlaasen maa forsjnes med renseaapninger. Yed vandklosetter gjælder
det at fjerne de grovere stoffer hurtigst mulig, hvorfor vandlaasens diameter
skal være mellem 60—100 mm., og lukningshøiden mindst 5 cm. Yandkloset
maa ikke ha avløp til rensekum, men føres ind i bygningens uttræksledning.
Uttræksledningen skal forsjnes med inspektions
kum med stakeluke og tætsluttende lok. Den skal om
mulig anbringes like indenfor grundmuren.
I Trondhjem forlanges at klosetrummet skal ha
en gulvflate av mindst 1,40x0,90 m.
I Trondhjem skal uttræksledningen fra den offent
lige kloak i gaten til 1,00 ra. (i Kristiania 2,00 m.) fra
grundmuren utføres av glasserte lerrør eller cement
rør. Under bygningen, til 1,00 m. (i Kristiania 2,00 m.)
utenfor den, skal anvendes ind- og utvendig asfalterte
halvsterke rør (soil pipes).
Oplæggene skal lægges av ind- og utvendig asfal
terte halvsterke jernrør. Sideledninger fra servanter
og vasker kan lægges av blyrør.
Adgangen til at anlægge vandklosetter avhængig
gjøres dels av tilstøteude kloaknets dimensioner og
dels av strømforholdene ved kloakens utløp.
•5V£/3£T &VJC.ffKPL&rt.
Fig. 1984.
Hvor forholdene ikke tillater at avløpet fra vandklosetter føres direkte til
offentlig kloak, maa der paa den private ledning indskytes et renseanlæg.
Dette er tilfælde overalt i Kristiania med undtagelse av de distrikter som
har avløp gjennem den overhvælvede Skarpsnobæk og Filipstadbæk, hvor der
/?K 3£. ro/v.-
Fig. 1985.
er anbragt offentlige renseanlæg. I Aker maa avløps
vandet fra klosetter overalt passere et renseanlæg,
førend det slippes ut i naturlig avløp eller offentlig
kloak.
Til disse smaa renseanlæg brukes saakaldte «septic
tanks» eller gjæringskummer, d, v. s. lukkede beholdere
av jern eller beton, hvortil avløpsvandet ledes for at
befries for det væsentligste av de faste forurensninger.
Yed vandets langsomme bevægelser gjennem behol
deren (hertil bør brukes mindst 24 timer) bundfældes
en stor del av de svævende partikler, og der opstaar
paa bunden en gjæringsproces uten lufttilgang, men
under utvikling av forskjellige gasarter (svovelvandstof,
ammoniak m. v.). Det maa derfor, naar disse behol
dere tømmes og renses, utvises stor forsigtighet idet
de farlige gasarter først maa utluftes. Gjæringen blir
efterhaanden saa sterk, at den utviklede gas river
store mængder faste bestanddele med sig op til van-
dets overflate, der snart dækkes med et sammenhængende lag, hvis tykkelse,
efter maalinger her i byen kan naa op til 70 cm. Da dette skumlag er til
strækkelig til at holde luften borte fra vandets overflate, kan man opnaa
likesaa god virkning med aapne beholdere. Imidlertid bør disse gjærings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
