Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - K. Temperamaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
fremstillingsmetoder blev strengt hemmeligholdt. Som bindemiddel bruktes et
slags lim, tilberedt av pergamentavfald, honning, fikenmelk og lignende natur
lige væsker.
Da det i begyndelsen av det 15de aarhundrede var lykkes at fremstille
en temmelig farveløs fernis, vendte de fleste malere sig i løpet av kort tid
til den saaledes forbedrede oljefarveteknik, og temperafarvene gik efterhaan
den næsten over til forglemmelse. Først i senere tider er denne interessante
og i mange henseender saa fortrinlige maleteknik atter blit tat op igjen.
De mange forskjellige sorter temperafarver, som eksisterer nntildags, kan
henføres til to store grupper, som nærmere kan betegnes som magre eller fete,
alt efter beskaffenheten av det flytende bindemiddel som de tørre farver røres
ut i for at kunne benyttes. Bindemidlene er imidlertid mange og av for
skjelligartet karakter.
Yed den mest bekjendte fremstillingsmaate for fete temperafarvers ved
kommende anvendes en blanding av olje og vand, som forenes ved hjælp av
et tredje stof, som enten kan være eggeplomme, gummi arabicum eller kasein.
Tiltrods for at tempera i frisk tilstand er vandopløselig og lar sig bear
beide som akvarelfarve, blir fete temperafarver i paastrøket og optørret stand
til en viss grad uopløselige, saa man kan paaføre nye farvelag uten at befrygte
at de underliggende lag løser sig op. Det er særlig denne egenskap som er
det mest karakteristiske ved tempera i motsætning til andre vandfarver.
Farvelagets soliditet og styrke avhænger selvfølgelig da av bindemidlets
blandingsforhold, som kan yariere meget.
Den nye tids temperafabrikation benytter saadanne substanser som almin
delig betegnes som lim, til bindemiddel. Der fremstilles blandt andet saakaldte
halvfete temperafarver, som skal være meget smidige og paalidelige samt an
vendelige i mange forskjellige kombinationer.
Temperafarver kan godt kombineres med akvarel. Paa et akvarelfarvet
underlag kan saaledes arbeides videre med tempera, likesom man kan lasere
akvareltoner over et optørret temperamalt underlag. Yed den sidstnævnte
fremgangsmaate skal det kunne opnaaes vidunderlige bløte og smeltende farve
virkninger.
Tempera lar sig likeledes med udmerket resultat behandle som oljefarve
og kan likesom denne males «vaatt i vaatt». Yed denne fremgangsmaate fordres
naturligvis speciel øvelse og kjendskap til materialet, da tempera likesom lim
farve lysner op mider optørringen, saa farvetonene altsaa i forhold hertil maa
sættes noget kraftigere ind.
Tempera kan ogsaa anvendes sammen med oljefarve. Man kan saaledes
fuldende et oljemaleri med tempera og om ønskes ogsaa male videre med
oljefarver paa et temperafarvet underlag. Den sidstnævnte fremgangsmaate
frembyr nemlig den fordel at temperafarvene tørrer hurtig op. Som regel vil
det da være nødvendig at paastryke tempera fiksativ eller et andet passende
bindemiddel forinden oljefarvene paaføres. Det forutsættes dog i slike tilfæl
der at man forstaar at avpasse de respektive farvers fethetsgrad til hinanden,
forat en saadan kombination ogsaa i rent teknisk henseende skal bli vellykket.
Temperafarver kan endvidere anvendes saavel laserende som dækkende, og
begge fremgangsmaater kan for den saks skyld gjerne benyttes om hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
